U17-ligaholdet henter målfarlig offensivspiller i Roskilde
Kristian Fredslund — 25.06.2021 07:36
15-årige Alexander Illum Simmelhack har skrevet en 3-årig ungdomskontrakt med Randers FC.
U17-ligaholdet har fået en ny spiller på plads, da 15-årige Alexander Illum Simmelhack fra FC Roskilde har underskrevet en tre-årig ungdomskontrakt med Randers FC.
Det en en målfarlig spiller, som kommer til Randers. Han har i sit første år som U17-spiller lavet hele 24 mål i 20 kampe for FC Roskilde.
- Alexander har lavet mange mål i den næstbedste række i U17 Divisionen både med højre og venstre ben. Han er god til at positionere sig og forberede sig i forhold til at komme i scoringssituationer foran målet. Vi glæder os til at se Alexander spille, og score mål i U17-ligaen i den kommende sæson, siger talentchef Peter Elstrup.
Alexander Illum Simmelhack skal bo på Randers Sports College og gå på Randers Statsskole.
- Jeg ser frem til at finde mig godt til rette i Randers, og jeg glæder mig meget til at møde min nye hold- og klassekammerater.