Randers FC henter forstærkninger til U17-holdet i form af tre nye talenter

11.04.2025 14:00

Der sker en masse i talentudviklingen i Randers, og i dag kan vi præsentere tre nye, unge spillere, som har sat deres underskrift på en ungdomskontrakt med Randers FC.

Byd velkommen til Sigurd Kisbye Jensen, Emil Bachmann og Yunes Ahmad Taffal.

Med tilgangen af de tre nye spillere, der alle bliver tilknyttet Randers FC's U17-hold, har vi taget en snak med talentchef Peter Elstrup, der sætter ord på tilgangen af de nye talenter:

- Vi har en rigtig god årgang 2009, der blandt andet vandt bronze i deres U15-periode. Nu supplerer vi truppen med dygtige spillere udefra, så vi får et godt træningsmiljø med mange gode spillere, der besidder gode kvaliteter hver i sær. Den gruppe af spillere sammen med de øvrige årgange vil vi forsøge at køre igennem de næste tre års tid med fokus på et godt træningsmiljø, en sund konkurrence i truppen, afslutter Peter Elstrup.

Velkommen til Kronjylland, drenge!

De unge talenter præsenteres i samarbejde med MAKEEN Energy

Yunes Ahmad Taffal

Den unge offensivspiller Yunes Ahmad Taffal har taget næste skridt i sin fodboldrejse og skifter fra Hellerup IK til Randers FC. – Jeg er meget glad og stolt over at kunne skrive under med Randers, og jeg glæder mig til at udvikle mig i klubben. Det er en god klub, der udvikler talenter, siger Yunes. Den 16-årige venstrekant, som også kan spille i 10’er-rollen og som offensiv midt, har tidligere tørnet ud for klubber som Brønshøj, KB, B93 og senest HIK. I forbindelse med skiftet flytter Yunes til Randers, hvor han skal bo på Randers Sports College og tage en STX-uddannelse på Randers Statsskole. Fakta om Yunes Ahmad Taffal Position: Venstrekant, 10’er, offensiv midtbane Foretrukne ben: Højrebenet Alder: 30. december 2008 (16 år) Tidligere klubber: Brønshøj, KB, B.93, HIK Livret: Sushi Favorithold: Barcelona

Sigurd Kisbye Jensen

Den 16-årige forsvarsspiller Sigurd Kisbye Jensen ser frem til et nyt og spændende kapitel, når han skifter til Randers FC. – Jeg er ret stolt over det og virkelig glad. Det er en fantastisk følelse at få den her mulighed. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte, er taknemmelig for chancen og ser frem til at udvikle mig og arbejde benhårdt, siger Sigurd. Han har allerede et godt kendskab til klubben og glæder sig over de stærke rammer, han nu bliver en del af. – Jeg har set holdet spille, det er et spændende projekt. Faciliteterne så rigtig gode ud – banerne, fitness og Randers Sports College imponerer. Jeg glæder mig også til at starte på Tradium HHX, fortæller han. Sigurd, der både kan spille som midterforsvarer og på den defensive midtbane (6’er), er højrebenet og har tidligere repræsenteret Hvidovre IF og HIK. Fakta om Sigurd Kisbye Jensen Position: Midterforsvar / 6’er (defensiv midtbane) Foretrukne ben: Højre Alder: 23. januar 2009 (16 år) Tidligere klubber: Hvidovre IF, HIK Livret: Burger Favorithold: Chelsea