Dammers efter nederlag til FCK: Skuffende at tabe med 2-4

Martin Albrechtsen — 05.11.2023 17:42

Wessel Dammers sætter ord på dagens kamp og æren af at bære anførerbindet for Randers FC

Det var en tydeligt skuffet Wessel Dammers, som vi fik en snak med efter dagens 2-4 nederlag hjemme til de danske mestre fra FC København.

- 1. halvleg var ganske god, synes jeg, og vi kom stærkt ud til 2. halvleg, hvor vi igen tog føringen. Det er positivt, men på den anden side er det også meget skuffende at miste føringen og tabe med 2-4, fortæller Wessel Dammers.

Den 28-årige centrale forsvarsspiller fra Holland bar i dagens kamp mod FCK anførerbindet, da Randers FC's vanlige anfører Björn Kopplin sidder ude med en skade. Og det var en stor ære for Dammers at være anfører i dagens kamp.

- Det er en stor ære at bære anførerbindet. Det er jeg meget stolt af. Det er en stor ære at være kaptajn for denne klub, siger Dammers.

Se hele interviewet med Wessel Dammers i videoen herunder.

Wessel Dammers er sponsoreret af BF Anlæg.