Det sker i fanzonen på søndag!

Emil Madsen — 20.09.2023 11:06

På søndag går det løs, når vi tager imod ærkerivalerne fra AGF, og vi starter op med et brag i fanzonen

Søndag er vi igen klar til at slå dørene op til vores opgraderede fanzone, og vi glæder os til at byde alle velkommen, store som små. Vejrudsigten melder cirka 18 grader og nogen sol, så vi håber på at se så mange som muligt i fanzonen inden kampstart kl 16:00.

Nedenfor kan du få et overblik over hvad der sker i fanzonen denne søndag:

Fanzonen er åben fra kl 14:00

Der vil som sædvanlig være en masse aktiviteter i fanzonen i form af; Panna bane, bamsekran og andet sjovt. Derudover vil der være fint besøg fra Garage Burgerbar, som vil stille op med salg af burgere i vores skurvogn ude i fanzonen. Derudover vil der under hele fanzonens åbningstid selvfølgelig være mulighed for at købe øl og sodavand til gode priser. 

Program i fanzonen:

Kl 14:00 

Fanzonen åbner 

Øl og sodavand fra kl 14-15 til kun 25 ,- 

Garage Burgerbar sælger deres populære "Mercedes Smoke" burger til KUN 65 ,-

Der vil være musik i fanzonen fra kl 14-15:15

Kl 14:30 

Spillerbesøg med interviews i fanzonen

Autografskrivning og mulighed for selfies 

Kl 15:15

Musikken dæmpes og der gøres klar til kamp 

Kl 16:00

Kampstart: Randers FC - AGF

Kl 16:45

Pause i kampen: Fanzonen er åben 

- Musik i fanzonen

- Mulighed for køb af Garage Burger 

Kl 17:50

Slutfløjt: Fanzonen og Garage Burgerbar lukker ned 

Hvis ikke du allerede har sikret dig billet til søndagens kamp, kan dette gøres på: https://billet.randersfc.dk