Coulibaly før lokalderby: Forhåbentlig kan vi give fansene en sejr

Martin Albrechtsen — 22.09.2023 07:03

Lynhurtige Lasso Coulibaly ser frem mod sin første hjemmekamp for Randers FC i søndagens lokalopgør mod AGF på Cepheus Park Randers

Vi har derfor taget en snak med vores hurtige kantspiller om sin første tid i klubben og om søndagens lokalopgør mod AGF samt spurgt ham, om han er 3F Superligaens hurtigste spiller. Se interviewet med Coulibaly længere nede i artiklen.

- Min første tid i Randers har været rigtig god. Jeg føler mig meget velkommen. Mine nye holdkammerater har virkelig været gode ved mig siden dag ét. De har taget mig til sig som en bror. Det føles fantastisk, og jeg er virkelig glad for at have mødt dem, fortæller Lasso Coulibaly.

20-årige Lasso Coulibaly skiftede til Randers FC på transfervinduets sidste dag, og lejesvenden fra FC Nordsjælland har nu været i det kronjyske i tre uger. Han fik debut i den lyseblå trøje i udekampen mod Brøndby IF, og har desuden startet inde i de to seneste udekampe mod hhv. Brøndby IF og Vejle Boldklub. Nu gælder det så hjemmebanedebuten på Cepheus Park Randers søndag. Ovenikøbet med et lokalopgør mod AGF.

- For mig er rivaliseringen og derby-følelsen ikke så vigtig. Jeg håndterer kampen som en hvilken som helst anden kamp. Det handler om at forberede sig godt, gøre hvad vi skal gøre som hold, og forhåbentlig vinde. Det er dét, det handler om. At vinde, understreger Coulibaly.

Vi ses til lokalopgør mod AGF søndag kl. 16.00 hjemme på Cepheus Park Randers.

Køb billetter til lokalbraget her: https://billet.randersfc.dk

Lasso Coulibaly er sponsoreret af Randers Gulvservice A/S