Familieafsnittet fejrer 12-års fødselsdag med massere af sjov og hygge

29.09.2023 17:04

Når Randers FC på søndag kl 14.00 tager imod Silkeborg IF, er der også en helt anden anledning der skal fejres. Det er nemlig Randers FC's stolte hjørne ved indgang B "familieafsnittet" der nu kan prale med at være roteret om solen hele 12 gange og dermed kan fejre 12-års fødselsdag.

På søndag kan "Familieafsnittet" fejre 12-års fødselsdag, og hvilken bedre fødselsdagsgave kan vi give dem, end en sejr i søndagens kamp imod formstærke Silkeborg IF. 

- Der vil være massere af sjov og aktiviteter i familieafsnittet, og der vil såmænd også være kage fra Hornbæk bageren, til de første 200 der kommer forbi familieafsnittet i løbet af optakten/kampen. Så slå et smut forbi og ønsk stort tillykke, det er nemlig en rigtig solstrålehistorie! 

Derudover skal der lyde et kæmpe stort tak til alle de frivillige i familieafsnittet, der ligger mange timer i at både børn og voksne skal have en god oplevelse på Cepheus Park. Der er både stort legeland, lykkehjul og målvæg i familieafsnittet, så der er rig mulighed for sjove aktiviteter. 

Har du lyst til at lære mere om familieafsnittet og hvad de har af aktiviteter samt muligheder, så tryk ind på linket her