Enggårds drømmehug kåret til sæsonens bedste mål

Martin Albrechtsen — 28.06.2023 20:57

Randers FC-fansene har stemt og kåret 19-årige Mads Enggårds fantastiske scoring mod AGF til sæonens bedste mål

Vi lader op til den nye sæson med en række kåringer. Vi er nået til sæsonens bedste mål fra den forgange sæson.

Her har man kunne stemme på 10 af de absolut bedste kasser fra sæsonen der er gået. Heriblandt Adam Anderssons flotte mål mod FC Midtjylland, Björn Kopplins vanvittige langskudsmål mod Brøndby IF samt Jakob Ankersens herlige helflugter hjemme mod FCK.

Det blev dog Mads Enggårds fantastiske flotte mål hjemme mod AGF i maj måned, som modtog flest stemmer fra Randers FC-fansene, hvorfor denne scoring kåres til sæsonens bedste mål. Se målet længere nede i artiklen.

Der skal også lyde et stort tillykke til Majken Larsen, som er blevet udtrukket som vinder af gavekortet på 1000 kr til Rust Pub Randers. Vi kontakter dig på mail med mere info herom, Majken. 

Tusinde tak til alle som har deltaget i afstemningen. Vi glæder os til meget mere Mads Enggård og Randers FC i den nye sæson. 

Bliv klar til den nye sæson!
Køb sæsonkortabonnement og få adgang til alle Randers FC's 3F Superliga-hjemmekampe fra 79 kr om måneden. Børn for 29 kr om måneden!

Køb det her: https://billet.randersfc.dk

Første hjemmekamp på Cepheus Park Randers er søndag den 30. juli kl. 16.00 mod oprykkerne fra Hvidovre. 

Mads Enggård er sponsoreret af Scanditek it solutions