Truppen mod AGF

Martin Albrechtsen — 02.04.2023 20:58

20 mand rejser med til Århus, når Randers FC mandag aften gæster Ceres Park og indleder Mesterskabsspillet i 3F Superligaen

Mandag aften sparker vi gang i 3F Superligaens Mesterskabsspil, når vi ude møder AGF i et vaskeægte lokalbrag, hvor vi har revanche til gode mod ærkerivalen efter et 1-2 nederlag tidligere i marts måned. 

Det er samtidigt første gang, at Rasmus Bertelsen styrer slagets gang som cheftræner for Randers FC, efter at vi solgte Thomas Thomasberg til FC Midtjylland. 

20 mand er udtaget til kampen, hvoriblandt U19-forsvarsspilleren Mikkel Brund er med. Daniel Høegh og Alhaji Kamara er ikke spilleklar og er derfor ikke en del af truppen til kampen. Derudover er Frederik Lauenborg på skadeslisten. 

Truppen mod AGF:
Patrik Carlgren
Carl Johansson
Hugo Andersson
Lasse Berg Johnsen
Mikkel Kallesøe
Adam Andersson
Jakob Ankersen
Tosin Kehinde
Edgar Babayan
Mikkel M. Pedersen
Björn Kopplin
Mads Enggård
Simen Bolkan Nordli
Tobias Klysner
Aleksandar Stankovic
Mikkel Brund
Oliver Bjerrum Jensen
Filip Bundgaard
Marvin Egho
Stephen Odey

Der er kampstart mandag kl. 19.00 mod AGF på Ceres Park i Århus.

Vi håber på at se en masse Randers FC-fans i udebaneafsnittet.

Du kan købe billet til lokalopgøret via AGF's billetside her. 

Har du ikke mulighed for at støtte Randers FC på Ceres Park, kan du se kampen direkte på TV3 Sport og Viaplay fra kl. 18.00.

Alternativt kan du lytte til kampen via DR P4 og Radio Alfa samt følge kampen via Randers Amtsavis' liveblog. 

Husk hjemmekampen mod FC København om en uge!
Mandag den 10. april kl. 16.00 (Anden påskedag) spiller vi første hjemmekamp i Mesterskabsspillet mod 3F Superligaens tophold, FC København. Køb billet til kampen her.

Køb sæsonkort på abonnement og sikre dig adgang til alle vores hjemmekampe i Mesterskabsspillet for blot 79 eller 99 kroner om måneden (29 kr for børn om måneden).

Det er den klart billigste måde at komme til fodbold på, da billetpriserne til de enkelte kampe i Mesterskabsspillet stiger med 50 kr. Dvs. en unummereret voksenbillet koster 150 kroner til en enkelt kamp i Mesterskabsspillet. 

Med et sæsonkort får du to kampe i april måned mod FCK og FCN og hele tre kampe i maj måned mod Brøndby IF, AGF og Viborg fra 79 kr om måneden.

Læs mere om sæsonkort på abonnement her.

Køb sæsonkort på abonnement her.