Praktisk info til kampen mod Galatasaray

18.08.2021 11:41

Torsdag aften går det løs mod det tyrkiske storhold, Galatasaray, hjemme på Cepheus Park Randers i det første af to Europa League Playoff-kampe. Her kommer vi med lidt praktisk info i forbindelse med kampen.

Der er kampstart kl. 19.00 på Cepheus Park Randers. 

Vi åbner portene til stadion kl. 17.30.  

Indgang A er lukket til kampen. Du bedes benytte indgang B i stedet.

Husk coronapas! 

Du skal være i besiddelse af et coronapas for at kunne få adgang til stadion, og følgende fem måder er gældende dokumentation:

– Negativ PCR-test (maksimum 96 timer gammel inden kampstart).
– Negativ hurtigtest/antigen-test (maksimum 72 timer gammel).
– Positiv test (14 dage og op til 12 måneder gammel).
– Vaccinationsbevis der viser, at du er færdigvaccineret.
- Fra 14 til 42 dage efter første vaccinationsstik.

Du kan undtages fremvisning af coronapas, hvis du er under 16 år, er fritaget af medicinske årsager eller har fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. 

Det er ikke et krav at have mundbind på som tilskuer.

Parkering:
Du kan parkere på den store parkeringsplads ved siden af stadion på Viborgvej, skråparkering på Parkboulevarden (se skilte), ved Vasen, Vestervangsskolen, Gasværksgrunden.

Ingen adgang for Galatasaray-fans på hjemmeholdets afsnit!

Er man Galatasaray-fan, herunder påklædt i Galatasaray-tøj, hepper og jubler på Galatasaray andre steder på Cepheus Park Randers end MASCOT-tribunen risikerer man at blive bortvist.

Ang. sortbørshandel.

Vi opfordrer på det kraftigste til ikke at købe billetter via sortbørshandel, da dette er ulovligt, og da vi ikke kan garantere billetternes ægthed. 

Hvis man kommer til indgangen med en billet, som allerede er scannet i forvejen, kommer man ikke ind, og der vil ikke være nogen form for refusion. Der vil heller ikke være mulighed for henvendelse på dagen. Derfor, lad være med at købe billetter på sortbørshandlen, da vi ikke kan garantere billetternes ægthed.
 
Hvis man konstaterer, at nogen benytter billetter, som de ikke er berettiget til, bliver disse bortvist fra stadion.

Der vil ikke være fysisk billetsalg på stadion.

Info vedr. udvidelse af udebaneafsnit 

Vi er lydhøre over for den store efterspørgsel fra Galatasaray-fans og arbejder i øjeblikket ihærdigt på at udvide udebaneafsnittet til torsdagens kamp, men vi er stødt på logistiske udfordringer (montering af sæder og programmering af sæder), der gør, at vi har svært ved at sætte et konkret tidspunkt på mht., hvornår billetsalget til det udvidede udeafsnit starter. 

Det kan være, at det først bliver torsdag middag, at billetsalget til det udvidede udeafsnit starter. Vi vil naturligvis kommunikere ud om dette på vores hjemmeside og sociale medier, ligeså snart der er nyt i sagen.


P.t. kan du altså kun købe billet til hjemmeafsnittet, hvis du er registreret som tidl. online billetkøber af en Randers FC-hjemmekamp. 

Du kan købe billet til kampen her: https://billet.randersfc.dk 

 

Vi glæder os til at se jer til en historisk aften på Cepheus Park Randers!