
Olsen efter nederlag mod FCM: Ærgerlig følelse
Martin Albrechtsen — 29.09.2025 19:58
Oliver Olsen sætter ord på aftenens 2-1 nederlag i Herning
Det var en skuffet Oliver Olsen, som vi talte med i kølvandet på aftenens 2-1 nederlag til FC Midtjylland.
- Det er en ærgerlig følelse. De har mange hjørnespark og indkast, men jeg føler egentlig, at vi er okay til at forsvare dem, men de scorer alligevel på to af dem, fortæller Oliver Olsen.
Se hele interviewet med vores højre back længere nede i artiklen.
25-årige Oliver Olsen bragte ellers Randers FC foran i starten af anden halvleg, og det var højre backens anden scoring i træk på udebane, da han også scorede ude mod Sønderjyske for to spillerunder siden.
- Jeg har haft nogle snakke med assistenttræner Michael Ravn om, at jeg skal noget mere med i feltet. Og så har jeg været heldig, at den har ramt mig to gange, og så er det blevet til to mål. Så det er dejligt, siger Oliver Olsen.
Oliver Olsen præsenteres i samarbejde med JEBA ApS