
Info om onsdagens testkamp ude mod FC Midtjylland
Martin Albrechtsen — 01.07.2025 07:59
Der er fri adgang for tilskuere, når Randers FC tester formen af ude mod FC Midtjylland
I morgen, onsdag, spiller Randers FC sin anden testkamp i denne pre-season, når vi på udebane møder FC Midtjylland.
Kampen spilles kl. 12.00 på træningsbanen ved Dream99 i Ikast, hvor der er fri adgang for tilskuere.
Opgøret kommer til at vare 4 x 30 minutter.
Der vil ikke være forplejning og toiletter, da kampen spilles på FC Midtjyllands træningsanlæg. Adressen er Rune Steens Vej, 7430 Ikast. Parkering ved Stadome, Hagelskjærvej 33, 7430 Ikast.
Både FC Midtjylland og Randers FC har spillet hver én testkamp i denne pre-season. I fredags vandt FC Midtjylland hjemme med 2-0 over Silkeborg IF på to mål af Franculino, mens Randers FC ude besejrede Viborg FF i lørdags med 2-0. Oliver Olsen og Stephen Odey scorede vores mål.
Vi livestreamer kampen på vores YouTube-kanal fra cirka kl. 11.55.