Truppen til dagens testkamp mod polske Arka Gdynia
Martin Albrechtsen — 10.07.2024 10:10
Florian Danho og Christian Østergaard kan begge få uofficiel debut for Randers FC i dagens testkamp hjemme mod polske Arka Gdynia
Randers FC har to træningskampe tilbage i pre-season, inden 3F Superligaen sparkes igang den 21. juli ude mod Vejle Boldklub. Og i dag spiller vi så sidste testkamp hjemme i Randers, når polske Arka Gdynia kommer på besøg.
Kampen spilles på bane 9, som er træningsbanen længst væk fra Cepheus Park Randers.
Der er fri entré for tilskuere, som må benytte den ene langside modsat langsiden, hvor træner- og spillerbænkene står placeret.
Hoppeborg, stigegolf og salg af pølser, øl og vand
Vi åbner en Thor mini fanzone i forbindelse med dagens træningskamp, hvor der vil være hoppeborg og stigegolf. Derudover kan man købe lækre stadionpølser fra grillen samt øl og vand fra kl. 16.30. Så tag da hele familien med og hyg jer. Vejrudsigten lover delvis sol og 23 grader.
Der er også mulighed for at se to af vores helt nye spillere i aktion, da både Florian Danho og Christian Østergaard kan få uofficiel debut for Randers FC i dagens testkamp. Paul Izzo er ikke med i truppen grundet jetlag.
Truppen mod Arka Gdynia:
Oskar Snorre
Emmanuel Ogura
Benjamin Clemmensen
Daniel Høegh
Wessel Dammers
Hugo Andersson
Christian Østergaard
Oliver Olsen
Oliver Zandén
Nikolas Dyhr
Björn Kopplin
John Björkengren
Mads Enggård
Mikkel M. Pedersen
Frederik Lauenborg
Laurits Pedersen
Max Albæk (U19)
Mustapha Ubandoma
Ernest Agyiri
Mike Themsen
Florian Danho
Stephen Odey
Randers FC drager på træningslejr i tyske Rostock fra torsdag til og med lørdag i denne uge, hvor sidste testkamp spilles mod Hansa Rostock lørdag den 13. juli kl. 14.30.