Nu er den her: Randers FC julesweater 2023

Laura Bannerholt —31.10.2023 16:12

Et fantastisk jubilæumsår lakker mod enden. I 2023 kunne vi se tilbage på begivenhedsrige 20 år som hele Randers' og Kronjyllands fodboldhold, hvilket dette års julesweater også bærer præg af.

Randers FC julesweateren 2023 er landet 🎅🏼🎄

Dette års julesweater er inspireret af vores jubilæumsår, og den jubilæumstrøje, der blev designet af Randers FC-legenderne Johnny Thomsen og Jonas Kamper, samt fan Thomas Yde i PUMA's trøjegenerator. 

-Den nye julesweater indrammer jubilæumsåret med en hyldest til vores historie. Det er en fed måde at runde et fantastisk år af på" fortæller Sylvester Hansen, der har designet dette års julesweater.  

Årstalene 2003, 2006, 2021 og 2023 pryder sammen med snemænd, julehjerter og heste den nye Julesweater. Vi glæder os til at se en masse juleglade Randers FC-fans bære årets julesweater.  Daniel Høegh, Stephen Odey og Mads Enggård fremviser i videoen forneden den nye historiske julesweater! 💙 🧡

Julesweateren kan købes for 349,95 kr. hos Intersport i Randers centrum og i Randers Storcenter, samt på Randers FC Shoppens hjemmeside; https://randersfcshoppen.dk/ fra fredag den 3. november kl. 10.00.

Men allerede nu på torsdag den 2. november fra kl. 18:00-22:00 kan du eksklusivt købe julesweateren i Randers FC Shoppen i forbindelse med pokalkampen hjemme mod Brøndby IF på Cepheus Park Randers.

Julesweateren findes i størrelserne 128, 140, 152, 164, XS, S, M, L, XL, 2 XL, 3XL, 4XL.

Rigtig glædelig jul 🎅🏼 🎄