Kom helt tæt på Randers FC-spillerne i Randers Festuge

Martin Albrechtsen — 15.08.2023 08:07

Onsdag i Randers Festuge kan du møde Randers FC-spillerne på Slotspladsen og få autografer og selfies

Derudover vil der være fede konkurrencer i samarbejde med vores hovedsponsorer Verdo og Sparekassen Kronjylland.

Det er nærmest blevet til en tradition, at vi præsenterer Randers FC’s 3F Superliga-hold i forbindelse med Randers Festuge. Det gør vi også i år, hvor vi i samarbejde med vores hovedsponsorer Verdo og Sparekassen Kronjylland præsenterer Randers FC-spillerne på Slotspladsen onsdag den 16. august fra kl. 17.00 til 19.00. 

Der vil løbende være interviews med spillerne på Slotspladsen, og du kan komme helt tæt på spillerne fra start til slut, hvor du kan få autografer og selfies. Samtidig har Verdo og Sparekassen Kronjylland opstillet aktiviteter, hvor du kan vinde præmier og ramme verdensmålet med spillerne. Foruden dette kommer McAnders og Kronse forbi til high-fives og store kram. 

Herunder kan du se en video af arrangementet fra sidste sommer i Randers Festuge.