Målrig kamp i vente: 3,83 mål pr. kamp i de seneste 6 hjemmekampe mod Brøndby
Martin Albrechtsen — 04.05.2023 21:17
Det plejer at blive særdeles målrigt, når Randers FC og Brøndby IF møder hinanden hjemme på Cepheus Park Randers
23 mål.
Så mange scoringer er der blevet sparket i kassen på Cepheus Park Randers i de seneste 6 hjemmekampe mod Brøndby IF i 3F Superligaen. Det giver et mål-gennemsnit på 3,83 mål pr. kamp, hvilket må siges at være særdeles målrigt og underholdende.
Randers FC har scoret 12 af de 23 mål over de seneste 6 hjemmekampe, mens de blå-gule fra Vestegnen har noteret sig for 11 mål.
Vi satser på ligeså høj underholdningsværdi til søndagens hjemmekamp mod Brøndby IF, som vi senest besejrede med hele 4-0 på Brøndby Stadion for 12 dage siden.
Vi ses til hjemmekampen mod Brøndby IF på søndag kl. 16.00.
Køb billetter til kampen her: https://billet.randersfc.dk
De seneste 6 hjemmekampe mod Brøndby IF:
09.10.2022: Randers FC - Brøndby IF 2-3
01.05.2022: Randers FC - Brøndby IF 2-1
03.10.2021: Randers FC - Brøndby IF 1-1
02.05.2021: Randers FC - Brøndby IF 4-2
02.10.2020: Randers FC - Brøndby IF 1-2
21.07.2019: Randers FC - Brøndby IF 2-2