Truppen til sæsonens første hjemmekamp

Martin Albrechtsen — 23.07.2022 17:55

Søndag kl. 14.00 går det endelig løs igen på Cepheus Park Randers, når OB gæster Kronjylland

Søndag eftermiddag kl. 14.00 sparker vi sæsonen igang på hjemmebane, når OB gæster Cepheus Park Randers i 2. runde af 3F Superligaen.

Her skal Thomas Thomasbergs tropper forsøge at bygge videre på sidste uges fornemme sæsonpremiere i Herning, hvor det lykkedes at nappe det ene point mod sølvinderne fra FC Midtjylland.

Randers FC må dog undvære Simon Graves, der ikke er blevet kampdygtig til søndagens kamp. Det samme er gældende for Alhaji Kamara og Joel Kabongo. 

Til gengæld er Daniel Høegh med i truppen, som Randers FC netop har hentet i denne uge fra FC Midtjylland, hvorfor han kan få debut i søndagens hjemmekamp mod OB. 

Randers FC’s trup til kampen ser således ud:

1. Patrik Carlgren

3. Daniel Høegh

5. Hugo Andersson

6. Lasse Berg Johnsen

8. Adam Andersson

9. Jakob Ankersen

10. Tosin Kehinde

11. Edgar Babayan

12. Simon Tibbling

14. Frederik Lauenborg

15. Björn Kopplin

16. Mads Enggård

17. Jesper Lauridsen

18. Tobias Klysner

19. Oliver Bundgaard Kristensen

22. Alexander Nybo

40. Filip Bundgaard Kristensen

44. Nicolai Brock-Madsen

45. Marvin Egho

90. Stephen Odey

Vi håber på at se dig på stadion, så vi sammen kan give spillerne en god opbakning i sæsonens første hjemmekamp!

Inden kampstart vil vi markere dels Adam Anderssons debut, Tosin Kehindes kamp nummer 100 samt mindes Per K. Rasmussen, en stor Randers FC-personlighed og medarbejer i Randers FC JobAkademi, med et minuts stilhed.

Husk, at fanzonen åbner allerede kl. 12.00 på AMFI-området ved indgang B, hvor der vil være hyggelig stemning, masser af aktiviter og happy hour (2 for 1's pris) i den første time, såfremt man møder op i en Randers FC-trøje. 

Du kan købe billetter til kampen her: https://billet.randersfc.dk

Vi ses til en god oplevelse på Cepheus Park Randers!