Vincent Onovo solgt til Ujpest FC
Kristian Fredslund Andersen — 06.06.2022 07:59
Randers FC har solgt midtbanespilleren Vincent Onovo til ungarske Ujpest FC, som han har været udlejet til i forårssæsonen.
De seneste fire måneder har Randers FC’s nigerianske midtbanespiller Vincent Onovo haft stor succes i ungarske Ujpest FC, hvor han har været udlejet til, og nu er der blevet lavet en permanent aftale, så 26-årige Onovo skifter tilbage til klubben, som Randers FC i sommeren 2021 købte ham hos.
- Det er glædeligt, at Vincent har fået masser af spilletid og spilleglæde i den seneste tid, og at vi efterfølgende har kunnet lave en permanent aftale med klubben, som er tæt på en tro kopi af den aftale, vi lavede for et års tid siden, da Vincent kom til Randers. Det blev desværre ikke til, hvad vi havde håbet på med Vincent i Randers, men sådan er det i fodbold nogle gange, og vi ønsker ham og familien al muligt held og lykke fremover, siger sportsdirektør Søren Pedersen.
Vincent Onovo er noteret for 14 officielle kampe for Randers FC.
Fakta:
Vincent Onovo
Født: 10. december 1995
Nation: Nigeria
Position: Midtbanespiller
Tidl. klubber: Inter Turku, HJK Helsinki, Ujpest FC