Opstartsprogrammet: Tre træningskampe er på plads
Kristian Fredslund — 07.06.2022 08:52
Der er indtil videre tre kampe på opstartsprogrammet, mens der stadig arbejdes på en træningslejr i Tyskland.
Lige nu holder Randers FC-spillerne en velfortjent sommerferie, inden der skal forberedes til den nye 3F Superliga-sæson.
Torsdag den 16. juni møder spillerne ind igen, når første trænings efter ferien løber af stablen. 10 dage senere skal holdet i aktion for første gang, når 1. divisionsholdet FC Helsingør med den tidligere Randers FC-assistenttræner Morten Eskesen i spidsen kommer til Randers.
Ugen efter er det 3F Superliga-konkollegaerne fra Viborg FF, der kommer på besøg, mens 1. divisionsholdet fra Vendsyssel FF runder Randers den 4. juli til en kamp, der primært er tiltænkt Randers FC-reserverne.
I tidligere opstarter har Randers FC også haft en træningslejr i det nordtyske, og det arbejdes der lige i øjeblikket på. Der er dog endnu ikke noget konkret på plads for turen, der også vil inkludere en træningskamp undervejs.
Programmet:
16. juni: Første træning efter sommerferien
26. juni: Hjemmekamp mod FC Helsingør
1. juli: Hjemmekamp mod Viborg FF
4. juli: Hjemmekamp mod Vendsyssel FF
6. til 9. juli: Mulig træningslejr i Tyskland