Vi starter, hvor vi sluttede: En tur til Herning i første runde

Kristian Fredslund — 31.05.2022 09:30

De første to runder af 3F Superligaen er nu fastlagt, og Randers FC skal et smut til MCH Arena i sæsonpremieren, hvor FC Midtjylland tager imod fredag den 15. juli.

Om halvanden måned ruller bolden igen i 3F Superligaen, og for Randers FC’s vedkommende ruller den i Herning, når vores drenge skal op imod de forsvarende sølvvindere og pokalmestre fra FC Midtjylland fredag den 15. juli kl. 19.00.

Også runde to er fastlagt og her skal Randers FC hjemme på Cepheus Park Randers op imod de tabende pokalfinalister fra OB. Den kamp spilles søndag den 24. juli kl. 14.00.

I næste uge vil der blive sat tidspunkter på de fem følgende runder, så der i alt er fastlagt syv spillerunder i 3F Superligaen. Heriblandt et lokalopgør i runde 3 på udebane mod AGF.

Runderne 3-22 er fastlagt, og ser således ud:

Runde 3: AGF vs. Randers FC
Runde 4: Randers FC vs. AC Horsens
Runde 5: F.C. København vs. Randers FC
Runde 6: Randers FC vs. Viborg FF
Runde 7: Randers FC vs AaB
Runde 8: Lyngby BK vs. Randers FC
Runde 9: Brøndby IF vs. Randers FC
Runde 10: Randers FC vs Silkeborg IF
Runde 11: FC Nordsjælland vs Randers FC
Runde 12: Randers FC vs. Brøndby IF
Runde 13: Silkeborg IF vs. Randers FC
Runde 14: Randers FC vs. FC Nordsjælland
Runde 15: Randers FC vs. F.C. København
Runde 16: AC Horsens vs. Randers FC
Runde 17: Randers FC vs. FC Midtjylland
Vinterpause
Runde 18: OB vs. Randers FC
Runde 19: Randers FC vs. Lyngby BK
Runde 20: Viborg FF vs. Randers FC
Runde 21: Randers FC vs. AGF
Runde 22: AaB vs. Randers FC