Kamptidspunkterne for runde 11-17 er på plads
Mikkel Ringgaard Jensen — 01.09.2022 08:19
Frem med kuglepennen og sæt kryds i kalenderen. Nu ved vi hvornår de lyseblå Randers FC-spillere løber på banen resten af efteråret.
Der er kommet tidspunkter for kampene i de sidste syv runder af efteråret. Randers FC spiller både en kamp fredag, lørdag og to mandag, mens resten er placeret på søndage. Få det fulde overblik over kampene herunder:
Runde 11
FC Nordsjælland - Randers FC: mandag den 3. oktober kl. 19:00
Randers FC drager på sæsonens længste udebanetur, når rækkens nuværende tophold tager imod på Right to Dream Park i Farum.
Runde 12
Randers FC - Brøndby IF: søndag den 9. oktober kl. 18:00
Sidste sæsons nummer fire kommer på besøg på Cepheus Park i Randers. Holdet fra vestegnen har ikke fået den ønskede start på sæsonen, og Randers FC har da heller ikke tabt i de seneste tre kampe mod de blå-gule på hjemmebane.
Runde 13
Silkeborg IF – Randers FC: mandag den 17. oktober kl. 19:00
Tre dage efter at holdet fra søhøjlandet har været i Bukarest og spille Conference League, tager vi over og besøger dem på kunstgræsset i Silkeborg. Det bliver spændende at se om sidste års bronzevindere, er lige så god til at spille i flere turneringer som Randers FC var i sidste sæson.
Runde 14
Randers FC – FC Nordsjælland: søndag den 23. oktober kl. 14:00
Vi mødte dem også i runde 11, og nu står det unge hold fra Farum igen på den anden side af midterlinjen. I sidste sæsons opgør endte de med et festfyrværkeri af en kamp, da Randers FC vandt med 3-2.
Runde 15
Randers FC – FC København: lørdag den 29. oktober kl. 16:00
Randers FC spiller to hjemmekampe i træk, og i andet opgør kommer de forsvarende mestre fra FC København på besøg. Vi håber på en gentagelse af denne sæsons første indbyrdes opgør, der endte med en 3-1 sejr til Randers FC.
Runde 16
AC Horsens – Randers FC: fredag den 4. november kl. 19:00
Oprykkerne fra AC Horsens byder indenfor til fredagskamp i runde 16. Den gule farer har fået en fin start på livet i 3F Superligaen, og holdet har ikke tabt på hjemmebane i en tællende kamp siden 26. oktober sidste år.
Runde 17
Randers FC – FC Midtjylland: søndag den 13. november kl. 16:00
Årets sidste 3F Superligakamp spilles mod ulvene fra Midtjylland. Holdene åbnede sæsonen mod hinanden med en 1-1 kamp på MCH Arena, hvor svenske Adam Andersson fik en drømmedebut for Randers FC. Nu mødes de to hold igen for at slutte efterårssæsonen af på Cepheus Park.