Fodboldfesten på søndag starter i fanzonen kl. 13.30!

Randers FC — 12.05.2022 19:43

Vi åbner op for fanzonen allerede kl. 13.30 til søndagens vigtige kamp mod F.C. København.

Vi glæder os til søndagens vigtige kamp mod F.C. København - og til endnu engang at åbne op for fanzonen på vores amfi-område ved Indgang B. På søndag starter vi allerede kl. 13.30. Se programmet for dagen længere nede i teksten.

Deltag i sæsonens sidste omgang af Randers Mesterskaberne. Der bydes op til en omgang Faxe Kondi-Stafet – selvfølgelig i samarbejde med Faxe Kondi.Har du prøvet ølstafet, så kender du reglerne. Deltagerne i Faxe Kondi-stafetten sættes i gang fra startlinjen. Løb hen, bund din 'Can of the Match'-variant, drej 10 gange rundt om din kasse med én hånd på kassen. Herefter er det tilbage til startlinjen og sætte gang i din næste omgang. Vinderen er den første over målstregen efter tre omgange.

Vi leder efter 3 personer – Tilmeld jer nu og vær med i konkurrencen om en fed præmie fra Faxe Kondi.

Har du den helt rette til konkurrencen, så skriv en privat besked til vores indbakke her på Facebook eller en mail til Malene Tonnesen på [email protected], og så kan det være, at I er de heldige der får muligheden for at blive Randers-mester i "Faxe Kondi-stafet". Tilmelding skal ske senest lørdag d. 14. maj.

Program for dagen:

13:30-16:00 - Optaktsfesten på Amfi er i gang.

14:00-15:00 - Happy Hour (to øl/vand for ens pris).

14:00-14:20 - Besøg af spillere, som vi afslører senere. Og McAnders.

14:15-14:30 - Randers Mesterskaberne i Faxe Kondi-stafet.

14:30-15:30 - Live-musik med Michael Trier

16:00 - Kampstart: Randers FC vs F.C. København