Praktisk information ang. Klubfællesskabsdag
Malene Borring Tonnesen — 01.04.2022 09:22
Kære alle moder- og samarbejdsklubber,
Håber I har sat kryds i kalenderen onsdag den 13. april, hvor I er inviteret til Klubfællesskabsdag på Cepheus Park Randers til kampen mod FC Midtjylland.
Vi håber, I er klar på at samle en masse medlemmer til kampen mod FC Midtjylland, der bejler til mesterskabet. Godt nok spilles kampen om aftenen kl. 18.30, men det er dagen før Skærtorsdag, så de fleste har fri dagen efter.
Vi glæder os til at hylde jer på stadion, hvor alle moder- og samarbejdsklubber bl.a. vil gå en runde omkring banen, mens publikum klapper og en hyldest video vil blive vist på storskærmene.
Det bliver en festlig aften, hvor I bliver hyldet på stadion, så husk at tage jeres klubs trøjer på – og eventuelt husk klubbens fane. Hvis I har en klubmaskot er den selvfølgelig også velkommen.
Alle ungdomsmedlemmer og trænere/ledere fra hvert U-hold kan komme gratis ind til kampen. Hvert ungdomsmedlem kan yderligere invitere 1 forældre. Seneste tilmeldingsfrist er d. 7. april.
Materiale til hyldestvideo:
Vi vil gerne hylde vores samarbejde, det lokale klubfællesskab og breddefodbolden. Ingen andre kender jeres klub så godt, som jer. Derfor har vi brug for netop jeres videoer, billeder og lækkerier fra arkivet, som giver indblik i klubbens hverdag og liv - det kan bl.a. være fra jeres sidste store klubdag, det flotteste mål fra årgangen, fodboldskolen sidste sommer og meget mere.
Alt det fede materiale vil blive klippet sammen til en hyldest video, som vil køre på storskærmen under hyldestrunden på stadion. Materialet fremsendes til Malene Tonnesen på [email protected] senest d. 8. april.
Sådan foregår tilmeldingen til klubfællesskabsdagen for klubmedlemmer:
Tag fat i jeres kontaktperson i jeres klub. Kontaktpersonen tilmelder jer og sender en liste med deltagere fra jeres klub til Malene Tonnesen på [email protected].
Vi skal bruge følgende informationer fra kontaktpersonen inden deadline:
Klubben tilmeldes ved at fremsende liste med antal deltagere til Malene Tonnesen på [email protected]. Hver klub bedes specificere hhv., hvor mange ungdomsmedlemmer, træner/ledere og forældre der kommer ud af jeres samlede antal deltagere.
Eksempelvis hvis I kommer 54 fra jeres klub:
· 22 ungdomsmedlemmer
· 10 trænere/ledere
· 22 forældre
Billetterne til kampen kan blive tilsendt til klubbens kontaktperson, hvis dette ønskes. Ellers kan billetterne afhentes af kontaktpersonen på kampdagen i billetboden ved Amfi (Indgang B).
Sådan gør du som medlem af moderklub:
Vi opfordrer medlemmerne i moderklubberne til at hente billetter til Klubfællesskabsdagen den 13. april mod FC Midtjylland på samme vis, som de plejer at hente billetter til kampene via billetsystemet.
Såfremt dette ikke kan lade sig gøre af den ene eller anden årsag, kan vi løse det på den anden måde. Hvor I blot meddeler kontaktpersonen antallet af ungdomsmedlemmer, trænere/ledere og forældre, og dernæst modtager I billetterne.
Køb af flere billetter til forældre og familie:
Ønsker flere familiemedlemmer udover den éne forældre at komme med til kampen, kan de købe unummeret billetter som også vil være adgangsgivende til Mascot tribunen.
På dagen:
Moder- og samarbejdsklubberne vil blive placeret på Mascot tribunen, som er unummereret.
Der vil fra kl. 16:30 være hyggelige aktiviteter og underholdning på Amfi, som optakt til kampen. Der vil bl.a. være Randers Mesterskaberne i Hestemix, hvor tilmeldte vil dyste i at spise sørøverskum og være med i konkurrencen om en super fed præmie sponsoreret af Scan Choco.
Mellem kl. 17:00-17:15 vil en/udvalgte spiller/e vil kigge forbi og hilse på til billeder og autografskrivning.
Derudover vil der være fordelagtige priser på øl og vand fra kl. 16:30-17:30 i bare – helt specifikt vil der være to for éns pris.
Alle der ønsker at tage del i hyldesten omkring banen inden kampstart opfordres til at være tilgængelig på Mascot tribunen senest kl. 17:45, hvor Kasper Mailund vil afhente alle deltagere til klargøring under Verdo tribunen.
Husk deadline for tilmelding er torsdag d. 7 april!
Det bliver fedt! Vi glæder os til at se jer
En hilsen fra Marvin