Statistisk set...

Jesper Bøss, Komma'riet — 10.03.2022 13:56

Hvordan ser statistikken ud i de indbyrdes kampe mellem Randers FC og Silkeborg?

Randers FC og Silkeborg IF har mødt hinanden 25 gange i Superligaen. Her har Randers FC vundet 11 gange, mens syv kampe er endt uafgjort og syv kampe er endt med en sejr til Silkeborg IF.

Her i Randers siger statistikken 13 opgør, der er endt med syv sejre til Randers FC, tre uafgjorte og tre sejre til Silkeborg IF.

Seneste opgør på Cepheus Park Randers var den 1. september 2019, hvor Randers FC vandt 2-0 på to kasser af Saba Lobjanidze.

Denne sæsons første opgør mellem de to klubber endte med en 2-1-sejr til Silkeborg IF hjemme i Søhøjlandet – hjemmeholdets mål scoret af Nicklas Helenius og Nicolai Vallys, mens Randers FC’s enlige mål blev scoret af Vito Hammershøy-Mistrati. Et opgør, hvor Randers FC havde fortjent at få noget med hjem, men hvor marginalerne var med hjemmeholdet.

Derudover lidt hurtige facts (fra Opta):

- Silkeborg IF har vundet fire af de sidste seks 3F Superliga-kampe over Randers FC. Heriblandt de to seneste kampe.

- Randers FC har scoret i de sidste syv 3F Superliga-hjemmekampe mod Silkeborg IF og holdt clean sheet i fem af dem (indkasseret tre mål)

- Randers FC har ikke scoret i de sidste fire 3F Superliga-kampe og scorer vi ikke på søndag, så er det første gang siden 2017, at vi ikke scorer i fem kampe i træk. 

- Vito Hammershøy-Mistrati har skabt flere chancer for sine holdkammeraterend nogen anden 3F Superliga-spiller i 2022, men er endnu ikke blevet noteret for en assist.