Status på billetter til udekampen i Leicester

Martin Albrechtsen — 31.01.2022 14:33

Vores udebanetur med fanfly til Leicester er tæt på udsolgt, mens der stadig er rigeligt med billetter til kampen i Leicester, hvis man er bosiddende eller selv tager turen til England.

Seneste nyt om billetter til udekampen i Leicester den 17. februar.

Nu varer det ikke længe før, Randers FC-spillerne løber ind på King Power Stadium til 1/16-finalen i UEFA Europa Conference League. Det bliver en historisk stor kamp for Randers FC, og vi er fantastisk glade for al den kronjyske opbakning, vi kan få i det engelske, når vi møder Kasper Schmeichel og resten af det stærke Leicester City-mandskab.

Status på fanfly og udebanetur til Leicester:
Der er tæt på udsolgt med 15 pladser tilbage i fanflyet. Så du kan stadig nå det, hvis du vil med på turen til Leicester. Og nu er det jo lønningsdag i dag, så kom frisk, det bliver en uforglemmelig udebantur til Leicester.

Du kan købe billetter til udebaneturen her: https://billet.randersfc.dk

𝐁𝐢𝐥𝐥𝐞𝐭𝐬𝐚𝐥𝐠𝐞𝐭 𝐭𝐢𝐥 𝐋𝐞𝐢𝐜𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫-𝐭𝐮𝐫𝐞𝐧 𝐥𝐮𝐤𝐤𝐞𝐫 𝐨𝐧𝐬𝐝𝐚𝐠 𝐤𝐥. 𝟏𝟐, 𝐬å 𝐝𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐯𝐞𝐝 𝐚𝐭 𝐯æ𝐫𝐞 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐜𝐡𝐚𝐧𝐜𝐞 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞 𝐚𝐟𝐬𝐭𝐞𝐝, 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐠æ𝐥𝐝𝐞𝐫 𝐨𝐠𝐬å 𝐛𝐢𝐥𝐥𝐞𝐭𝐭𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐮𝐝𝐞𝐛𝐚𝐧𝐞𝐚𝐟𝐬𝐧𝐢𝐭𝐭𝐞𝐭 𝐢 𝐋𝐞𝐢𝐜𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫

Prisen på 3.000 kr indbefatter:

✅ Fly fra Aarhus Lufthavn til East Midlands Airport (30 minutter fra Leicester).

✅ Fodboldbillet til Conference League-kampen mod Leicester.

✅ Bustransport til og fra Aarhus lufthavn + til og fra East Midlands Airport i England.

Rejseplan:
Torsdag den 17. februar kl. 08.30 (dansk tid). Bus fra Cepheus Park Randers til Aarhus Lufthavn.
Torsdag den 17. februar kl. 10.30 (dansk tid). Flyafgang til East Midlands Airport
Efter ankomst til lufthavnen vil en bus fragte os til et centralt sted i Leicester.

Fredag den 18. februar kl. 10.00 (engelsk tid) bus fra et opsamlingssted i Leicester til East Midlands Airport
Fredag den 18. februar kl. 12.00 (engelsk tid) Flyafgang til Aarhus Lufthavn
Fredag den 18. februar kl. 14.30 (dansk tid) Bus til Cepheus Park Randers. Forventet ankomst i Randers kl. 15.30 (dansk tid).


Vigtigt:

Du skal selv sørge for:

➡️ Overnatning i England (Overnatningen, som man selv skal sørge for at booke, bliver fra torsdag til fredag, og så flyver vi hjem igen fredag middag)

➡️ Registrere din indrejse online fra under 48 timer inden indrejse. Registrér dig her.

De nye indrejserestriktioner til England betyder, at der ikke længere er testkrav for alle kvalificerede fuldt vaccinerede ankomster (dvs. alle som har fået minimum to vaccinationsstik).

Er man ikke fuldt vaccineret gælder der andre regler ved indrejse, som ma kan læse mere om her.

Tilmeldingen er bindende, og Randers FC står ikke til ansvar for folks online registrering af indrejse, som skal udfyldes før rejsen, eller lign. Det er vigtigt at understrege, at dette er den enkeltes ansvar. Venligst husk det 😉


Læs mere om indrejserestriktioner i Storbritanien her: https://www.visitbritain.com/dk/da/know-you-go-det-er-tid-til-finde-dit-storbritannien

 

Billetsalg til kampen i Leicester, hvis du ikke skal med Randers FC-fanflyet:

Hvis du selv tager turen til Leicester eller er bosiddende i England, kan du købe billetter til kampen i Leicester her: https://billet.randersfc.dk

Billetterne til udeafsnittet på King Power Stadium skal købes gennem Randers FC, og de koster 140 kr stykket (80 kr for børnebilletter).


Vi glæder os til at få en masse Randers FC-fans på lægterne i Leicester, hvor vi forhåbentlig allesammen får en oplevelse for livet.