Kasper Mailund — 25.01.2022 15:02

Randers FC sejrede stort her til eftermiddag, da kronjyderne med et meget ungt mandskab besejrede Skive IK på udebane med hele 5-0.

Selvom Randers FC var dominerende i kampen, var det hjemmeholdet fra Skive, der pressede godt på fra kampens start med tre hjørnespark efter de første fem minutter. 

Efterfølgende kom Randers FC-spillerne bedre med i kampen, hvor spillet primært var på Skives banehalvdel. 

Efter 26 minutters spil header Jesper Lauridsen bolden lige over mål efter et godt indlæg fra Mads Enggård. 

Efter 29 minutters spil bragte Randers FC sig foran efter et indlæg fra højrefløjen, hvor en velspillende Tobias Klysner sendte bolden ind foran mål, hvor Vincent Onovo med en simpel tap in kunne gøre det til 1-0. 

I det 36 minut bragte Randers FC sig yderligere foran efter et indlæg fra venstresiden, hvor Oliver Bundgaard sendte bolden ind i feltet til brormand Fillip Bundgaard, som sparkede bolden i kassen til 2-0. 

Efter et hjørnespark i det 39 min sparkede Mads Enggård direkte bolden i nettet fra hjørneflaget og bragte dermed Randers FC på 3-0, som også blev kampens pausestilling.  

I 2. halvleg blev Filip Bundgaard dobbelt målscorer, da han i det 50. spilleminut scorede direkte på frispark. 17-årige Bundgaard sparkede fra kanten af feltet bolden op i venstre målhjørne og bragte dermed Randers FC på 4-0 med en fremragende scoring. 

I det 60. spilleminut modtog Tobias Klysner bolden på egen banehalvdel, hvor han efter en flot solotur op af banen tordnede bolden i kassen med en flot afslutning på kanten af feltet og gjorde det dermed til 5-0, som også blev kampens sidste scoring, og dermed sikrede spillerne fra Randers FC en 5-0 sejr over Skive IK. 

Næste opgave for Randers er på fredag kl. 12.00 mod svenske Elfsborg på hjemmebane. Kampen bliver spillet på kunstgræsbanen, og der vil være fri entre til kampen.Kampfakta:Skive IK – Randers FC 0-5 (0-3)
0-1 (29. Vincent Onovo)0-2 (36. Filip Bundgaard Kristensen)0-3 (39. Mads Enggård)0-4 (50. Filip Bundgaard Kristensen)0-5 (60. Tobias Klysner) 

Startopstilling med ændringer undervejs:Jonas Dakir – Björn Kopplin (45. Karl Dreier Leth), Jesper Lauridsen (45. Mikkel Brund), Mattias Andersson (60. Jeppe Kudsk), Oliver Bundgaard Kristensen – Tobias Klysner (73. Nikolaj Krogh), Mads Enggård, Vincent Onovo (45. Issah Salou), Simon Tibbling (45. Oliver Bjerrum Jensen) – Filip Bundgaard Kristensen, Alexander Simmelhack.