Martin Albrechtsen, Randers FC

Brødrepar blaffer deres vej til Randers FC's kamp i Rumænien

Kristian Fredslund — 27.09.2021 12:24

Brødrene Mathias og Nicolai Espensen har sat sig for at komme til Randers FC's kamp på torsdag i Rumænien via det europæiske motorvejsnet for at sætte fokus på det at være fan af Randers FC.

Mandag morgen tog brødreparret Mathias og Nicolai Espensen afsted på noget af en anderledes tur, da de ved motorvejstilkørslen ved Randers C holdte et skilt med "Flensborg" foran sig. Her gjorde de klar til første etape af en rejse, der skal føre dem til Randers FC's Europa Conference League-kamp mod CFR Cluj i Rumænien.

En rejse på mere end 2000 kilometer venter forude via det europæiske motorvejsnet.

Hvorfor de gør det?

Brødrene er store Randers FC-fans og Mathias er en del af fangrupperingen Nordtribunen, der skaber stemning til Randers FC's kamp. I de sidste par uger har Mathias været i praktik i Randers FC med det formål at få et indblik i klubben og komme med sine input til, hvordan vi kan få flere mennesker på stadion til vores kampe og mere vokal opbakning til Randers FC-spillerne.

Han havde allerede leget med tanken om at tage en tur på tomlen til et østeuropæisk eventyr for at følge Randers FC, og det har han nu kombineret med målet om at sætte mere fokus på at give byens førstehold mere støtte.

Hør mere om turen i videoen herunder eller læs mere hos Amtsavisen.dk her