2 assists fra Filip Bundgaard for U18-Landsholdet
Martin Albrechtsen — 06.10.2021 09:47
Der var spilletid til både Filip Bundgaard Kristensen og Mads Enggård, da U18-landsholdet spillede 3-3 mod Tjekkiet.
Tirsdag eftermiddag spillede det danske U18-landshold den første af tre testkampe ved venskabsturneringen i Kroatien. Tirsdagens kamp endte 3-3 mod Tjekkiet, og her fik både Filip Bundgaard Kristensen og Mads Enggård spilletid for landsholdet.
Filip Bundgaard, der startede inde med nummer 7 på ryggen, leverede endda to assists i kampen. Således stod Filip Bundgaard for forarbejdet til 1-0 målet af Gustav Christensen og 3-1 målet af Alexander Lyng.
Filip Bundgaard blev udskiftet efter 60. minutter, og han blev erstattet af en anden Randers FC-spiller, nemlig Mads Enggård, som spillede den resterende del af kampen.
Godt gået, gutter. Vi ser frem til at se mere til jer i de to resterende kampe ved venskabsturneringen i Kroatien.
Næste kamp for U18-landsholdet er mod værtsnationen Kroatien på fredag kl. 11.00.
Tredje og sidste kamp ved venskabsturneringen er mandag kl. 15.30 mod Belgien.
Filip Bundgaard er sponsoreret af Uni-Technology
Mads Enggård er sponsoreret af Scanditek