Truppen mod Vejle
20.11.2021 15:11
Søndag kl. 14.00 spiller Randers FC årets sidste hjemmekamp i 3F Superligaen, når Vejle Boldklub gæster Cepheus Park Randers.
Til søndagens hjemmekamp må Randers FC se bort fra Tosin Kehinde og Vito Hammershøy-Mistrati, der begge er testet positive for covid-19.
Derudover må Thomas Thomasberg og trænerteamet også se bort fra Marvin Egho og Nicolai Brock-Madsen, der er småskadet. De tilslutter sig dermed skadeslisten, hvor også forsvarsspilerne Joel Kabongo og Simon Graves befinder sig.
Følgende spillere er udtaget til hjemmekampen mod Vejle Boldklub.
Patrik Carlgren
Lasse Berg Johnsen
Mikkel Kallesøe
Simon Piesinger
Jakob Ankersen
Erik Marxen
Simon Tibbling
Frederik Lauenborg
Björn Kopplin
Mads Enggaard
Jesper Lauridsen
Tobias Klysner
Oliver Bundgaard Kristensen
Jonas Dakir
Vincent Onovo
Filip Bundgaard Kristensen
Jeppe Kudsk
Stephen Odey
Alhaji Kamara
Der er kampstart søndag kl. 14.00 på Cepheus Park Randers.
Kom på stadion og støt drengene i årets sidste hjemmekamp i 3F Superligaen!
Du kan købe billet til kampen her: https://billet.randersfc.dk
Kan du ikke komme på stadion og støtte drengene, kan du se den hos Eurosport 2 og Discovery+ - eller følge den hos Radio Alfa eller Amtsavisen.dk.
Husk Coronapas!
Der er indført krav om coronapas for arrangementer med mere end 2.000 tilskuere udendørs.
Coronapas er dokumentation for et af følgende:
- Negativ antigentest (hurtigtest) - højst 72 timer gammel.
- Negativt PCR-test - højst 96 timer gammel.
- Positiv PCR-test - mindst 14 dage og højst 180 dage gammel.
- Gennemført vaccinationsforløb.
- Påbegyndt vaccinationsforløb - mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis.
Dokumentation:
- Apps: ”Coronapas” og ”MinSundhed”.
- Papirformat eller elektronisk: fx test-svar på sms, udskrifter mv. Navnet på indehaveren af coronapasset skal svare til indehaverens medbragte pas, sundhedskort, kørekort eller andet offentligt udstedt ID.
Undtagelser fra krav om coronapas:
- Børn under 15 år.
- Personer der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test.
Hvis en person nægter at forevise coronapas:
- Hvis der lukkes en person ind, der ikke kan fremvise coronapas, kan arrangøren blive pålagt en bøde.
- Hvis en tilskuer nægter at fremvise coronapas uden at være undtaget herfor og nægter at forlade lokalet/lokaliteten, kan man kontakte politiet. Vedkommende kan straffes med bøde.
Nyttige erfaringer:
- Det kan være nødvendigt at geninstallere det digitale coronapas ved brug af NEMid. Det skal gøres hvis coronapasset ikke er benyttet i en længere periode.
- Hav coronapasset klar før du står i indgangen.
- Skru op for lysstyrken på din telefon - det gør det nemmere at kontrollere Coronapasset hurtigt og effektivt.