Jonas Brix-Damborg er klar til COMEBACK-kampen
Kristian Fredslund — 06.07.2021 08:39
Vi glæder os til at se Jonas Brix-Damborg tilbage på sin gamle hjemmebane til COMEBACK-kampen.
Søren Pedersen har været aktiv på transfermarkedet - til 5-a-side-kampen mellem '06- og '13-pokalholdene vel at mærke. Han har sikret sig Jonas Brix-Damborg - og dermed trukket gennemsnitsalderen på holdet gevaldigt ned...
Jonas har netop stoppet karrieren efter 10 år i Hobro IK og forventningen er derfor, at hans løbepensum og friskhed kan kompensere for de mere garvede legender på holdet.
Han gik på Hessel Gods Fodboldkostskole og spillede i den forbindelse for Randers FC's i de sene ungdomsår.
Han fik debut i 2005 og spillede indtil 2011 i alt 138 kampe (og scorede 1 mål) for Randers FC. Han var blandt andet med til at vinde pokalfinalen i 2006 og opnåede også U21-landskampe, mens han var i Randers FC.
Vi glæder os til at se Jonas i aktion på hans gamle hjemmebane, når vi til september tager imod F.C. København til COMEBACK-kampen!
Læs mere om COMEBACK-kampen her:
Og køb billet til kampen her: https://billet.randersfc.dk
PS. Vi beklager billedet, Jonas - men det er altså det officielle portrætbillede fra den sæson. Vi håber, at du ser lidt friskere ud til COMEBACK-kampen...