Hjælp os med at nå "vindertallet" og vind en VIP-oplevelse

Malene Tonnesen — 30.07.2021 12:25

Vi elsker vores fans og vil elske at have et fyldt Cepehus Park Randers hver gang - jo flere tilskuere, des bedre.

Siden Randers FC's spæde begyndelse er der i alt blevet scoret 1298 mål for/mod klubben. 

Hvorfor i alverden skal vi have denne information?, spørger I sikkert.

Jo, fordi 1298 er vores første delmål for antal solgte sæsonkort. Vi er tæt på, og nu stiler vi altså efter at ramme "vindertallet" 1298, som udløser en VIP-oplevelse på Cepheus Park Randers.

Når vi rammer 1298 solgte sæsonkort, trækker vi nemlig lod om en VIP-oplevelse på Cepheus Park Randers blandt alle vores sæsonkortholdere, nye som gamle, hvor den heldige sæsonkortholder kan tage en ledsager med.  

Er du i forvejen sæsonkortholder, så hjælp os med at nå "vindertallet" 1298 og opfordre venner, familie mm. til at blive sæsonkortholdere i Randers FC.

Det koster kun fra 79kr./md. at sikre din plads på Cepheus Park Randers til alle Superliga-hjemmekampe. Det koster altså mindre end én Double Big Tasty Menu fra McDonalds 😉