Getty Images
Graves: Skønt at spille foran egne fans
Oliver Maltha — 25.07.2021 15:52
Vi talte med kampens spiller, Simon Graves, efter dagens kamp mod OB. Hør Simon tale om dagens kamp, sin egen sæsonstart og næste uges lokalopgør mod AGF på ”Thor Park”.
Det var en fattet Simon Graves efter dagens remis: ”Jeg synes det er en meget lige kamp. Vi sidder på de første 60-65 minutter, spiller godt rundt om dem og skaber en del chancer. De får så spillet os i bund de sidste 20-25 minutter og skaber en del chancer. "Alt i alt en meget lige kamp, hvor uafgjort var et fortjent resultat.”
Graves ser meget frem til braget mod AGF: ”Det bliver sindssygt fedt, og med en fed kulisse regner jeg med. God stemning og god fodbold. Det kan kun blive en god dag.”
Klik her, for at høre hele interviewet med kampens spiller.
Der vil snarest komme information på hjemmesiden om muligheden for at komme til første udebanekamp med tilskuere i lang tid. Næste søndag den 1. august kl. 14 møder vi AGF på "Thors Park". Vi håber selvfølgelig I vil med til Aarhus, skabe en fantastisk stemning og støtte drengene.