Tre mand på rundens hold i runde 4
Malene Borring Tonnesen — 10.08.2021 12:48
Tre Randers FC- spillere har fundet vej til rundens hold hos de forskellige medier.
Randers FC er endnu engang godt repræsenteret på de forskellige mediers rundens hold.
Vores venstre back og viceanfører Björn Kopplin er igen at finde på rundens hold. Både hos Tipsbladet og Superliga.dk. Igen i denne uge roses han for sit spil og især hans afslutning, som senere førte til kampens eneste mål af vores flyvende Vito Hammershøy-Mistrati.
Vito Hammershøy-Mistrati, vores målscorer i kampen mod SønderjyskE, har naturligvis også tiltrukket opmærksomhed. Udover sejrsmålet og et smukt oplæg til Egho, så havde han ni vundne dueller på statistikken og spillede en så god kamp, at han var at finde på alle tre rundens hold hos Tipsbladet, Offside og Superliga.dk.
Sidst men ikke mindst er vores svenske målvogter sat på rundens hold hos TV3 Sports Offside-program. Efter endnu en kamp med rent mål og en fantastisk indsats, så er der kun rosende ord til Patrik Carlgren.