Højdepunkter: Randers FC - AaB 1-1

Martin Albrechtsen — 23.08.2021 08:47

Se højdepunkterne fra søndagens 1-1 kamp mod AaB.

Randers FC har været flyvende i sæsonen, og søndag eftermiddag skulle kronjyderne forsøge at tilbageerobre førstepladsen i 3F Superligaen, som Thomas Thomasbergs tropper har siddet på siden sæsonpremieren.

Søndagens modstander hed formstærke AaB. Se alle højdepunkterne fra søndagens 1-1 kamp mod AaB på Cepheus Park Randers, hvor Milan Makaric og Vito Hammershøy-Mistrati noterede sig for scoringerne i kampen.

Randers FC var dog utrolig tæt på at nappe alle tre point, da Frederik Lauenborgs glimrende hovedstød ramte overliggeren i kampens afsluttende fase.

Randers FC er dermed stadig ubesejret i sæsonen. Faktisk er kronjyderne ubesejret siden den 19. maj i sidste sæson, dvs. i 12 kampe, hvis man tæller sommerens træningskampe med.