Billetsalg til det udvidede udeafsnit udsolgt

19.08.2021 12:46

Det gik lynhurtigt, selvom hver person maksimum kunne købe 2 billetter.

Billetsalget til det udvidede udebaneafsnit er udsolgt!

Fra at vi slet ikke måtte have udefans til aftenens kamp, gik vi i dialog med UEFA og fik åbnet op for, at der kunne komme 1500 udefans på MASCOT-tribunen. 

De seneste par dage har vi kæmpet med at montere sæder og programmere sæder, hvorfor vi i dag, kl. 14.30, åbnede for et billetsalg til et udvidet udebaneafsnit, som giver endnu flere herboende Galatasaray-fans muligheden for at opleve aftenens Europa League Playoff-kamp mellem Randers FC og Galatasaray på Cepheus Park Randers. Dette ekstraordinære billetsalg blev udsolgt meget hurtigt. 

Vi ønsker rigtig god kamp til jer, som har fået købt billet til aftenens Europa League Playoff-kamp. Vi håber, at I får en god oplevelse på stadion i Randers. 


Ang. sortbørshandel.

Vi opfordrer på det kraftigste til ikke at købe billetter via sortbørshandel, da dette er ulovligt, og da vi ikke kan garantere billetternes ægthed. 

Hvis man kommer til indgangen med en billet, som allerede er scannet i forvejen, kommer man ikke ind, og der vil ikke være nogen form for refusion. Der vil heller ikke være mulighed for henvendelse på dagen. Derfor, lad være med at købe billetter på sortbørshandlen, da vi ikke kan garantere billetternes ægthed.
 
Hvis man konstaterer, at nogen benytter billetter, som de ikke er berettiget til, bliver disse bortvist fra stadion.