
Johan Jensen
Weekendens resultater: Uge 13
01.04.2025 08:14
U19-holdet vandt for fjerde gang i træk, da de lørdag besejrede rækkens nummer 4, AaB!
U13 Herning Fremad - Randers Freja FC 3-2
U14 Randers Freja FC - FS Holstebro 2-1 (0-0)
U15 Randers Freja FC - AaB 1-3 (0-1)
U17 Randers Freja FC - AaB 1-2 (0-0)
U17-holdet var tæt på at få point mod AaB, men en scoring i overtiden betød, at AaB løb med sejren. Cheftræner Okan Atas ser dog flere positive elementer i præstationen.
– Vi spiller en jævnbyrdig første halvleg, hvor AaB har de største chancer, primært efter omstillinger. Vi har nogle fine optræk og gode momenter, og de har svært ved at løse vores pres, som de kæmper med gennem hele kampen, fortæller Okan Atas og fortsætter:
– Vi går til pause med stillingen 0-0 og en god følelse i omklædningsrummet. Vi starter også anden halvleg godt og kommer foran efter et flot opsat angreb, hvor Linus leverer en fremragende assist til Henry.
Desværre udnytter AaB en dyb bold over forsvaret kort efter, hvilket resulterer i udligningen til 1-1. Holdet har en stor mulighed for at bringe sig foran igen, men må se bolden gå forbi mål. I overtiden scorer AaB efter en dødbold, og trods en stor chance i sidste sekund lykkes det ikke at få udlignet.
– Det er selvfølgelig ærgerligt at tabe på den måde, men vi tager de positive momenter med videre, afslutter Okan Atas.
U19 Randers Freja FC - AaB 3-2 (2-2)
1’ - 0-1 - selvmål
7’ - 0-2 - Bertram Skovgaard
13’ - 1-2 - Malthe Larsson (Mads Nielsen)
44’ - 2-2 - Bastian Andersen
86’ - 3-2 - Lasse Mandal (Andreas Høyer)
U19 vandt for fjerde gang i træk, da de lørdag besejrede rækkens nummer 4, Aalborg.
For at fastholde sejrsstimen måtte hjemmeholdet dog vise karakter, da måltavlen efter 8 minutter viste 0-2 til gæsterne på baggrund af to fejl.
Malthe Larsson fik dog bragt liv i kampen kort efter, da han modtog en flot pasning fra Mads Nielsen, og selvom gæsterne var en tand farligere og bedre end hjemmeholdet i første halvleg, udlignede Bastian til 2-2 kort før pausen.
I 2. halvleg var hjemmeholdet derimod bedst. Allerede efter 5 minutter kunne og burde Lasse Mandal have scoret, og træværket måtte redde gæsterne to gange i 2. halvleg på forsøg fra Østergaard og Bastian.
Kort før slutfløjt scorede Mandal til 3-2, da han bragede bolden ind i det modsatte målhjørne, og hjemmeholdet kunne fortjent tage alle 3 point.
En voldsom start på foråret med 4 sejre og 1 uafgjort, og cheftræner Hansen var også meget tilfreds:
- Drengene viste karakter i dag - de var der for hinanden, og da det så mørkest ud, fandt vi lyset i mørket. En sejr, som er mere end bare en sejr! Kæmpe ros til alle mand, for det var voldsomt, den måde vi får vendt tingene på i dag, fortæller U19-cheftræner Christian Hansen.