Sofus Lykke

Weekendens resultater: Uge 12

25.03.2025 10:37

Både U17 og U15 spillede uafgjort mod Vejle i VB Parken denne lørdag under blæsende vejrforhold.

U15 Vejle Boldklub vs Randers Freja 1-1 (0-1)
Vejret spillede en stor rolle i kampen, hvor både med- og modvind havde en markant indflydelse på spillet. Det blev hurtigt tydeligt, at holdet med medvind havde overtaget i spillet. Begge hold skabte chancer og kunne have scoret flere mål i deres gode perioder.

- Vejle er i øjeblikket et af ligaens mest formstærke hold og har besejret både første- og andenpladsen. Det var derfor en stærk modstander, vi stod overfor, og set i den kontekst er det et flot resultat at tage et point med fra kampen. Vejle spillede med stor selvtillid, hvilket gjorde opgaven endnu sværere. Både vinden og underlaget på kunstgræsbanen havde en væsentlig indflydelse på kampforløbet, fortæller U15 cheftræner, Mathias Riddersholm. 

Næste kamp for vores U15-hold spilles på hjemmebane mod AaB nu på lørdag.


U17 Vejle Boldklub vs Randers Freja 1-1 (0-1)
U17 spillede også ude mod Vejle i en kamp, der endte 1-1 – et fair resultat set over hele kampen.

- Vi kom foran efter en rigtig god første halvleg, hvor vi havde spillemæssigt overtag. Lidt paradoksalt var det vores bedste halvleg, selvom vi spillede med medvind, fortæller cheftræneren, og fortsætter;

- I anden halvleg, hvor vi havde modvind, fik Vejle bedre fat og skabte problemer for os. Særligt i omstillingsspillet gjorde Vejle ondt på os. Vi mistede for mange bolde og blev fanget i dårlige positioner, hvilket førte til ubalance både positionelt og numerisk.Vores eneste mål blev scoret af Gustav Bøgild Nørøxe efter 36 minutter på et hjørnespark. Vejle udlignede efter 55-56 minutter på en dødbold, hvor vores reorganisering desværre ikke var på plads, afslutter Okan Atas. 

Det var en blæsende affære, men på trods af vejret var det en fin kamp og en præstation over middel.

Næste kamp for U17 spilles på lørdag på hjemmebane mod AaB.