Weekendens resultater: uge 43
29.10.2024 12:46
U13 Viborg FF – Randers FC 0-5 (0-3)
0-1 – Jakob Odgaard (Xander Sommer)
0-2 – Christian Isvoranu (Sander Fynbo)
0-3 – Selvmål
0-4 – Johannes Ommen (Sander Fynbo)
0-5 – Silas Bonde (Sander Fynbo)
U13-drengene var søndag på besøg i Viborg, efter de i midt ugen spillede sig videre i DBU Pokalen, hvor de havde gæstet partnerklubben SIF Assentoft til en festlig forestilling, som bød på en 6-0 sejr.
I Viborg vandt drengene fra Randers 5-0 med et stærkt udtryk.
Allerede i kampens spæde stadie bider gæsterne fra sig, hvor en dobbeltredning og en afrettet afslutning fra holder Randers fra at score.
Scoringen fandt dog sted ikke lang tid efter, efter et velspillet angreb endte Jakob Odgaard som havde fundet plads omkring bagerste stolpe, hvor han kunne sparke føringsmålet ind.
3 minutter senere blev føringen fordoblet på et flot eksekveret hjørnespark, hvor server Sander Fynbo finder en fri Christian Isvoranu på forreste stolpe, som med indersiden sparkede Randers yderligere i front.
Få minutter før pausen fandt Randers igen vej til netmaskerne, efter et velspillet angreb hvor Matheo Hoe blev sendt i dybden ude på siden, efter flot forarbejde af Johannes Ommen, Matheos indlæg der var på vej ind til de to Randers angriberede ramte i stedet en Viborg spiller, som dirigerede bolden ind i eget mål.
Spændende var det tæt på at blive kort før pausen, efter Viborgs angriber brød frit igennem, hvor Oswald Bjørnager i Randers-målet måtte diske dagens bedste redning op.
Efter pausen faldt yderligere to scoringer, hvor Sander Fynbo først på endnu et hjørnespark fandt en fri Johannes Ommen på bagerste stolpe, som kunne heade bolden i mål.
Herefter scorede Silas Bonde kynisk i Viborg feltet, efter flot forarbejde af både Johannes Ommen og Sander Fynbo.
Cheftræner Jonas Bundgaard Bak delte følgende tanker efter kampen:
- Jeg synes vi har et enormt flot udtryk i dag, hvor vi med bolden er enormt skarpe i at sætte vores offensive spiller op i nogle gunstige situationer, samt gode til at spille forbi Viborgs første pres, og finde nogle overtal rundt omkring på banen.
De gange vi mister bolden, er vi enten skarpe i vores genpres eller dygtige i den defensive omstilling.
- Jeg synes det er til drengenes store fortjeneste at kampbilledet i store dele byder på Randers på bolden, fordi vi tager flot varer på bolden, og er god til at give boldholder muligheder for både at spille til gennembrud eller fastholde bolden i holdet.
- Nu skal vi udnytte sidste uges gode selvtillidsboost og gode præstationer til at få endnu en god træningsuge, inden vi går ind i nogle hæsblæsende uger med masser af kampe.’