Randers FC skriver kontrakt med 15-årige Henry Soares

19.03.2024 14:43

Randers FC skriver med den 15-årige angriber Henry Soares, som i forvejen har sin daglige gang i Randers Freja FC.

Vi har fanget Søren Overgaard, som er cheftræner for U15-mandskabet til en kommentar, og han har følgende at sige;

- Henry er først og fremmest rigtig vellidt i truppen. Han har i efteråret været uheldig med skader, men vi har hurtigt kunne se hvad han har kunnet tilføre holdet, når han kom i omdrejninger. En rigtig angriber, der bare kan lave mål, men også arbejdet i holdets tjeneste. Han er rigtig dygtig med ryggen til målet, og er et evigt forstyrrende element for modstanderens bagkæde. Udover at være stærk fysisk, så har Henry også nogle gode tekniske kompetencer, men selvom dette, skal han fortsat arbejde på at blive en endnu bedre afslutter, så han kan blive en kontinuerlig målscorer, afslutter Søren Overgaard.

Vi har tage en snak med Henry om hvad det betyder for ham at skrive under med Randers FC. 

- Jeg er rigtig glad for at have skrevet under. Det er en stor klub og har altid været en stor drøm for mig. I bund og grund har jeg aldrig rigtig tænkt, at jeg skulle skrive kontrakt med Randers FC, så det er helt vildt for mig, og jeg er bare rigtig glad, udtaler en smilende Henry Soares. 

Efter sommerferien skal Henry Soares starte i 9. klasse på Randers Realskole, og skal samtidig bo på Randers Sports College.

Fakta:
Position: Angriber
Foretrukket ben: Højre
Alder: 15
Tidligere klubber: Grenaa IF (samarbejdsklub) 

Al held og lykke Henry, vi glæder os til at følge dig.