Talentresultater - Uge 16
24.04.2023 09:35
Talentresultaterne - Uge 16
U19 tabte 0-4 til rækkens tophold FC Midtjylland. I første halvleg havde holdet det svært og var bagud 0-4 ved pausen, mens det i anden halvleg blev mere lige og med et lavere tempo.
- Vi ramte ikke dagen godt nok og specielt ikke i første halvleg. Defensivt lavede vi for mange fejl og FC Midtjyllands fart gjorde på dagen ondt på os. Vi fik en dårlig start med ukoncentreret forsvarsspil på et hjørnespark, og det kan man simpelthen ikke tillade sig imod rækkens pt bedste hold. På bolden var vi i momenter okay, men vi kom ikke nok ned bag dem og fik generelt ikke truet dem nok, siger U19-cheftræner Hans Paarup.
- I anden halvleg handlede det mest om at sætte en prop i og få afsluttet kampen ordentligt. Det lykkedes vi okay med. Vi havde bolden mere og forsvarede mindre tid og gjorde det også bedre i de momenter. Vi tager den læring, der er i kampen med os, og så må vi arbejde bedre på træningsbanen og så ellers videre til næste kamp.
Startopstilling med ændringer undervejs:
Mathias Simonsen
Frederik Warrer – Mikkel Brund – Mads L Christiansen (Sebastian Bach 36min) – Malik Larsen
Andreas Skov (58. Nikolaj Hedegaard) – Villads Westh – Christian Andersen (89. Malthe Henning) – Nikolaj Krogh
Frederik Mikkelsen – Dion Veliqi (58. Omer Kaqiu)
Kampfakta:
4. minut: 0-1 FCM
14. minut: 0-2 FCM
27. minut: 0-3 FCM
45. minut: 0-4 FCM
U17-ligaholdet spillede lørdag eftermiddag på en svær udebane i Ikast mod et stærkt FC Midtjylland mandskab. FC Midtjylland kom blæsende fra start og havde fra kampens begyndelse et par store chancer. Dette resulterede da også i en 1-0-scoring ved Simon Kristiansen efter et hjørnespark. Efter scoringen fandt Randers-drengene deres ben og stå på, og derfra var det en lige og hårdtspillet kamp med chancer i begge ender. Desværre formåede Randers ikke at få lavet et rudlignende mål, og kampens resultat endte desværre med et 1-0-nederlag.
Randers FC’s assistenttræner Mathias Riddersholm sagde følgende efter kampen:
- Vi vidste, at det var en svær udebane at komme til. FC Midtjylland ville komme med en masse power, energi og intensitet. Vi leverede langt hen af vejen en stærk præstation. Efter et 'tough' første kvarter, hvor vi tillod lidt for mange bolde i feltet, rejste vi os og tilspillede os chancerne til en udligning. Stor ros til deres keeper, som hev et par flotte redninger frem. Vi er inde i en lidt hård periode med resultaterne og manglede lige de sidste marginaler til at tippe til vores fordel.
Næste kamp for U17-ligaholdet er på fredag, hjemme mod rivalerne fra det nordjyske kl. 17.30
- Vi ser frem til at spille en ligakamp på hjemmebane, og byde AaB velkommen. Vi vil yde alt, hvad vi har på lørdag, med vildskab og maksimalt fokus fra start til slut. Vi håber mange vil komme og bruge noget af deres fredag aften på at støtte Randers-drengene, lød det slutteligt fra Mathias Riddersholm
Kampfakta:
FC Midtjylland vs Randers Freja FC 1-0 (1-0)
14 minut: 1-0 Simon Kristiansen
Startopstilling med ændringer:
Gustav Søby - Magnus Kahr, Emil Bramsen (46. Christian Kudsk), Malthe Henning, Wilhelm Simonsen - Emil Kjer, Christoffer Hagens (85. Oliver Kahr), Emil Pisani (62. Bertram Christensen, Alexander Petersen (46. Dino Karamehmedovic) – Bastian Andersen, Andreas Riiser (72. Lasse Kryger)