Talentresultater Uge 15: U19 besejrede Sønderjyske med 4-0

18.04.2023 11:48

U19 vandt i weekenden 4-0 på hjemmebane over SønderjyskE

- Vi spillede en fin kamp på flere parametre og holdte gennem hele kampen Sønderjyske væk fra chancer, så defensivt var det en god kamp. På bolden skabte vi nok chancer gennem første halvleg og den første del af anden halvleg til at score, og vi burde ved pausen føre mere end 1-0, da vi brændte for mange chancer. Vi scorede efter 30 sekunder af anden halvleg, og der sad man lidt med følelsen af, at Sønderjyske ikke ville komme igen. Vi gik dog ned i tempo de sidste 20 minutter, og vi skal lære at pushe os selv igennem hele kampen. Omvendt ved vi også ,at det altid er svært at vinde i U19-ligaen, så derfor glæder vi os over en sejr, re point og endnu et clean sheet, siger cheftræner Hans Paarup.

Kampfakta
38. minut: 1-0 Gustav Holm
46. minut: 2-0 Mustapha Isah Ubandoma (Assist: Gustav Holm)
52. minut: 3-0 Gustav Holm
74. minut: 4-0 Dion Veliqi (Assist: Mustapha Isah Ubandoma)

Startopstilling med ændringer undervejs:
Mathias Simonsen - William Kaastrup, Mikkel Brund, Sabil Osman Hansen, Malik Larsen - Victor Msabaha (27. Mustapha Isah Ubandoma), Villads Westh, Laurits Pedersen (58. Christian Andersen), Nikolaj Krogh (58. Nikolaj Hedegaard) - Frederik Mikkelsen (71. Mads L. Christiansen), Gustav Holm (58. Dion Veliqi)