U12, U13 og U14 på træningslejr i Fjerritslev

Claus Stenum Jensen — 03.03.2023 12:04

I dagene 24.-26. februar var de yngste talenthold på træningslejr på Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev.

Udover Randers Freja FC's U13 og U14-hold var Randers Freja U12 også med.
I alt 48 spillere og 7 trænere deltog på turen.

Der var gode forhold ved Idrætscenteret.

Indkvarteringen af spillere og trænere var i værelser til max. fire personer.
En fin kunstgræsbane, svømmehal og idrætshaller var omdrejningspunktet for en fin træningslejr.
Der blev afholdt spillersamtaler, holdmøder, træning og træningskampe. Desuden en masse samvær i svømmehallen og de to idrætshaller, hvor der blev spillet badminton, hockey, bordtennis – og fodbold.

Fredag:

Vi startede kl. 16.30 med ankomst til Fjerritslev i privatbiler.
Efter indkvarteringen var der en gang let træning på kunstgræsbanen for alle hold.
Dagen sluttede med aftensmad og fri leg i de to idrætshaller.

Lørdag:
Efter en god og mættende morgenmad var der træning i pladsspecifikke grupper for U13- og U14-spillerne.
U12 spillede en træningskamp mod AaB kl. 10.00, som blev vundet i overbevisende stil.
Der var igen træning om eftermiddagen for U13 og U14, mens U12 slappede af.
Efter træningen var der mulighed for at benytte svømmehallen, hvor en holdstafet var et af de mere muntre indslag.
Lørdag aften bød på badminton, hockey og håndbold i idrætshallerne. Det var dejligt at se, at drengene blandede sig mellem holdene på kryds og tværs.

Søndag:
Der var træning for U14 fra morgenstunden.
U12 spillede træningskamp – igen mod AaB, som havde samlet et hold af talenter. Igen blev kampen målrig og vundet af Randers.
U13 sluttede den sportslige del af træningslejren af med en træningskamp mod Aalborg KFUM U14. Efter en god indsats fra U13 kom sejren på 2-1 i hus.

Vi kørte tilbage mod Randers kl. 14.15 efter en fælles frokost

Det var en god træningslejr, hvor de yngste talenter kom tættere på hinanden.