U15: Fokus på det sociale på træningslejr i Bjerringbro

17.02.2023 12:15

Randers Freja FC's U15-hold har været på træningslejr i Bjerringbro, hvor både fodbolden og det sociale var i højsædet.

U15 har været på træningslejr ved Bjerringbro Idrætspark, som sørgede for gode faciliteter og forplejning. Weekenden bød på en masse sociale aktiviteter, træninger og en enkelt kamp mod Vejle som desværre endte 5-1 til Vejle.

Alt i alt en god tur på mange parametre og en vigtig del af forberedelserne inden turneringstart lørdag den 4. marts mod FC København på hjemmebane kl. 13.00.

Nedenstående er U15-cheftræner Søren Emil Overgaards tanker om træningslejren.

- Jeg synes vi fik rigtig mange gode ting med fra en mini-træningslejr over tre dage ved Bjerringbro Idrætspark, hvor der både var fokus på det fodboldmæssige og ikke mindst det sociale. Gruppen her er kommet til at lide lidt under, at de under en lang corona-periode mangler at have haft oplevelser sammen. Vi brugte derfor ekstra tid på det ved underholdning om aften, vinterbadning i Gudenåen, padel-turnering, og så sluttede vi af med udendørs wellness. Det var fedt at se spillerne i andre sammenhænge. Både for os trænerne, men også indbyrdes drengene imellem.

- Havde vi fået et bedre resultat i kampen mod Vejle, var det gået op i en højere enhed. Det får vi rettet op på, når turneringen starter. Drengene og trænerstaben er rykket tættere sammen efter sådan en weekend, og det var det største formål med denne træningslejr.