Studerende søges til den fysiske sektor i Randers FC’s talentafdeling til foråret 2023

14.10.2022 10:37

Den studerende vil blive tilknyttet talentafdelingens ungdomshold U13-U19 som fysisk træner. Den fysiske træner er ansvarlig for fysisk periodisering, fysisk træning på banen og i styrkelokalet, dataanalyse samt udførsel- og analyse af fysiske test.

Dette indebærer arbejdsopgaver inden for:

Planlægning af træning
Være med til at planlægge den daglige træning i samarbejde med cheftræner og øvrig stab på de forskellige ungdomshold. Det handler blandt andet om at sørge for den rette belastning og intensitet i de forskellige træningspas.

Udførsel af fysisk træning på banen for U13, U14, U15, U17 og U19.
Være med til at planlægge, udvikle og udføre fysisk træning på banen for ungdomsholdene. Dette vil være i form af periodisering af belastning, praktisk træning af fysiske temaer og lignende.

Udførsel af fysisk træning udenfor banen
Være med til at planlægge, udvikle og udføre fysisk træning i form af styrketræning for ungdomsholdene. Dette vil være i for af periodisering af trænings volumen, intensitet og lign. Ligeledes tilpasse træningen til den pågældende aldersgruppe.

Struktureret indsamling af træningsdata
Hjælpe til med at indsamle data ved brug af klubbens tracking system. Data'en skal indsamles for hvert enkelt træningspas og kampe. Data'en skal efterfølgende analyseres: dette vil både være tekniske og fysiske analyser.

Udbygge database med fysiske øvelser
Hjælpe til med at udvikle og udvide den fysiske database med øvelser med specifikke fysiske fokus.

Alle arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i den etablerede struktur, som den fysiske sektor har opstillet for fysisk træning. Den studerende kan forvente at blive støttet og vejledt undervejs gennem møder og oplæg. Der vil være løbende dialog og sparring med den fysiske træner.

Det vil være muligt at opstille og udarbejde projekter, som kan bruges til selvvalgt projektopgave, praktikopgaver eller specialer.

Perioden for praktikken er tiltænkt foråret 2023.

Ansøgning samt eventuelle spørgsmål rettes til talentafdelingens fysiske træner Esben Madsen på [email protected] eller telefon 2027 8902.