
Randers FC henter Sebastian Ebbensgaard
03.10.2026 06:16
Randers FC har hentet Sebastian Ebbensgaard fra HIK, og den 15-årige midtbanespiller bliver nu en del af Randers FC's akademi.
Sebastian Ebbensgaard er midtbanespiller og arbejder fra felt til felt. Nu skal han lære Randers FC's måde at spille på at kende og fortsætte sin udvikling i det nye miljø på akademiet.
Head of Coaching på Randers FC Akademiet, Rasmus Gissel, glæder sig over tilgangen af den unge midtbanespiller.
– Sebastian er en central midtbanespiller, som arbejder rigtig godt fra felt til felt. Han har et godt erobringsspil og nogle kvaliteter, som vi tror passer godt ind hos os. Nu skal han først og fremmest lære vores system at kende og finde sin plads i gruppen, så vi kan få hans kompetencer endnu mere i spil. Vi glæder os til at følge hans udvikling og se, hvordan han tager næste skridt her i Randers FC, fortæller Head of Coaching på Randers FC Akademiet, Rasmus Gissel.
Sebastian Ebbensgaard går i 9. klasse på Randers Realskole og skal bo på Randers Sports College
Velkommen til Randers, Sebastian!