Randers Freja og Randers FC søger Børneudviklingstræner for U4-U12

08.06.2026 09:40

Vil du være med til at skabe regionens stærkeste børnemiljø?

Randers Freja og Randers FC søger en intern børneudviklingstræner, der brænder for at udvikle børn og unge.

Om rollen

Som børneudviklingstræner bliver du en central nøgleperson i udviklingen af vores samlede børnefodboldmiljø (U4–U12). Du får ansvaret for at sikre kvalitet, sammenhæng og udvikling på tværs af årgange – i tæt samarbejde med trænere, årgangsledere og akademiets ledelse.

Stillingen er opdelt i to halvdele:

  • U4–U9 (Randers Freja) – breddeafdelingen
  • U10–U12 (Randers FC) – udviklingsafdelingen

Dine primære arbejdsopgaver:

  • U4–U9 (Randers Freja)
  • Understøtte og udvikle trænere i breddeafdelingen
  • Sikre høj kvalitet i træningsmiljøet (leg, motorik, glæde)
  • Implementere træningsprincipper og struktur på tværs af årgange
  • Bidrage til rekruttering og fastholdelse af børn og trænere
  • Primær ansvarlig for hvert halvår at starte de yngste årgange op, som den centrale træner
  • Rekruttere assistenter/hjælpere blandt forældre til disse årgange, med henblik på, at nogle af disse overtager ansvaret for årgangen indenfor en 3-4 måneder periode.
  • Planlægge og afholde trænermøder og interne workshops for gruppens trænere
  • Rekruttere træneremner blandt klubbens ældste ungdomsspillere
  • Rekruttere eksterne trænere efter behov
  • Udarbejde årshjul for børnefodbolden i samarbejde med trænere og gruppekoordinator

U10–U12 (Randers FC)

  • Indgå i og understøtte talentmiljøet omkring årgangene
  • Bidrage til planlægning og gennemførelse af træning
  • Sikre differentierede træningstilbud (niveau og udvikling)
  • Understøtte samarbejdet mellem udviklings- og breddemiljø
  • Planlægge og afholde trænermøder og interne workshops for gruppens trænere
  • Rekruttere eksterne trænere efter behov

Generelle opgaver

  • Sikre tydelig tråd i udviklingen fra U4–U12
  • Sparring og uddannelse af trænere
  • Deltagelse i træning, kampe og stævner/events
  • Bidrage til udvikling af klubbens børnestrategi og curriculum
  • Samarbejde med ungdomsudviklingstræner og talentchef

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med træning af børn (gerne U5–U12)
  • Har en stærk pædagogisk tilgang og evne til at skabe relationer
  • Brænder for udvikling – både af spillere og trænere
  • Har struktur og kan arbejde selvstændigt
  • Har DBU B-Youth uddannelse, samt er villig til at uddanne sig via ”Læring og ledelse” under DBU
  • Har DBU-Børneudviklingstræneruddannelse, eller er klar til at påbegynde den.
  • Er en tydelig kulturbærer og rollemodel

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et ambitiøst og professionelt setup
  • Mulighed for at præge og udvikle et samlet børnemiljø
  • Tæt samarbejde med Randers FC Akademi
  • Et stærkt trænerfællesskab og gode faciliteter
  • Mulighed for faglig udvikling og uddannelse

Praktisk information

  • Stillingen er en fuldtidsstilling opdelt i to funktioner
  • Arbejdstid vil primært være eftermiddag/aften og weekendsarbejde 
  • Opstart 1. juli eller hurtigst muligt derefter

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV til Rasmus Gissel på [email protected] senest tirsdag d. 16. juni. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 18. juni.