Performanceanalytiker på fuldtid søges til Randers FC Talentakademi

23.07.2026 09:02

Vil du være med til at udvikle fremtidens Superligaspillere?

Randers FC søger en passioneret og ambitiøs performanceanalytiker på fuld tid til klubbens talentakademi.

Vi står midt i en spændende udvikling af vores talentmiljø, hvor databaseret beslutningstagning, performanceanalyse og individuel spillerudvikling skal spille en endnu større rolle i hverdagen. Som performanceanalytiker bliver du en nøgleperson i arbejdet med at omsætte data, video og indsigt til bedre læring, bedre træning og bedre spillere.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med trænere, specialister og ledelse, hvor ambitionen er at styrke vores talentudviklingsmiljø mest muligt.

Om Randers FC

Randers FC er en veletableret Superligaklub med en stærk talentafdeling, hvor udviklingen af både spillere og trænere er en central del af klubbens identitet.

Vi arbejder målrettet på at skabe et elitært udviklingsmiljø, hvor høje ambitioner, faglig sparring og et stærkt fællesskab går hånd i hånd.

Dine primære opgaver

Kampanalyse

  • Udarbejde kampanalyser for U15-U19.
  • Indsamle, bearbejde og visualisere data fra interne og eksterne datakilder.
  • Understøtte trænernes evaluering og den kommende træningsplanlægning.
  • Udvikle og vedligeholde KPI’er for klubbens spillestil og spillestilsprincipper.
  • Udarbejde mikro-, meso- og makroanalyser af holdenes præstationer.

Træningsanalyse

  • Udvikle systematikker for analyse af træningsindhold.
  • Bidrage til udvikling af registreringsprocedurer og datakvalitet på tværs af akademiet.
  • Udarbejde rapporter og dashboards, der understøtter trænernes arbejde med periodisering og læringsmål.

Individuel spilleranalyse

  • Bidrage til udviklingen af databaserede spillerprofiler.
  • Understøtte individuelle udviklingsplaner med relevante performance-data.
  • Udarbejde video- og dataunderstøttede analyser af spillernes udvikling.
  • Samarbejde med trænere og specialister på akademiet om identifikation af udviklingsområder og progression.

Tværfagligt performancearbejde

  • Deltage i relevante planlægnings-, evaluerings- og performancemøder.
  • Bidrage til udviklingen af en fælles performancekultur på tværs af akademiet.

Udvikling og innovation

  • Være drivkraft i udviklingen af akademiets analyseområde.
  • Implementere nye analysemetoder, rapporteringsværktøjer og arbejdsgange i samarbejde med ledelsen.
  • Bidrage til at skabe et endnu mere databaseret talentudviklingsmiljø.

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med performanceanalyse i elite- eller talentfodbold.
  • Har stærke kompetencer inden for videoanalyse og dataforståelse.
  • Er fortrolig med relevante analyseplatforme og dataværktøjer.
  • Kan omsætte komplekse analyser til konkrete anbefalinger for trænere og spillere.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø.
  • Er nysgerrig på udvikling og ønsker at være med til at opbygge performanceanalyseområdet på talentakademiet.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Wyscout, Hudl, Spiideo og XPS.
  • Power BI eller andre visualiseringsværktøjer.
  • GPS-data og fysisk performanceanalyse.
  • Talentudviklingsmiljøer og ungdomsfodbold.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling i et ambitiøst talentakademi.
  • Mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af performanceanalyseområdet.
  • Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt sparring med Superliga-analytikeren.
  • En hverdag præget af ambitioner, samarbejde og passion for talentudvikling.
  • En central rolle i arbejdet med at udvikle fremtidige elitespillere.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Send din ansøgning og dit CV til både [email protected] og [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig.