Nu er den her: Home Jersey 2026/27

14.07.2026 07:59

Årets hjemmebanetrøje henter inspiration i fodboldens klassiske designtraditioner, men skriver samtidig et nyt kapitel i Randers FC's historie. For første gang prydes hjemmebanetrøjen af en klassisk krave, mens den markante skrå brystgrafik tilfører et udtryk, som klubben aldrig tidligere har båret.

Den klassiske fodboldtrøje har fået nyt liv - skabt med respekt for spillets historie, men båret af en generation, der gør den til sin egen. Et design, hvor retro møder nutid, og hvor trøjen er lige så meget en del af kulturen omkring fodbolden som af de 90 minutter på banen.