Verdo underskriver ny aftale med Randers FC

08.10.2025 13:00

Randers FC og Verdo har gennem mere end to årtier haft et tæt og værdifuldt samarbejde – og det partnerskab fortsætter flere år frem. Parterne har netop underskrevet en ny treårig aftale, der sikrer, at Verdo fortsat vil være en central og synlig del af Randers FC som Top Partner. Aftalen markerer næste kapitel i et stærkt lokalt samarbejde, hvor fælles værdier som fællesskab, ansvarlighed og udvikling fortsat er i centrum.

Mere end 20 års godt samarbejde

Med den nye aftale fortsætter Verdo som en markant del af Randers FC’s sponsorkreds. Virksomheden vil fortsat være synlig på både hjemme- og udebanetrøjerne – dog med et andet udtryk – ligesom de også fortsat vil have den prominente eksponering på Verdo Tribunen, hvor klubbens VIP-gæster har deres faste pladser. Samtidig vil Verdo fortsat bidrage aktivt på kampdage som kampsponsor, hvor de med kreative tiltag og engagerende aktiviteter er med til at skabe ekstra værdi og oplevelser for både fans og samarbejdspartnere. – Randers FC er hele byens fodboldklub, og Verdo har stærke og dybe rødder i Randers. Derfor er vi stolte af at fortsætte det stærke partnerskab mellem Randers FC og Verdo, vi har haft gennem mere end 20 år. Vi ser frem til at udvikle samarbejdet yderligere og sammen skabe værdi for både klubben, Verdo, fansene og hele lokalsamfundet, udtaler CEO i Verdo, Jesper Barslund.

Randers FC glæder sig over forlængelsen med Verdo

Randers FC’s Fodbolddirektør, Søren Pedersen, understreger vigtigheden af det mangeårige samarbejde og glæder sig over, at Verdo fortsætter som en markant partner i klubben. – Verdo har været en uvurderlig del af Randers FC’s historie, og vi er glade for, at de fortsat vil være en vigtig partner i klubben. Med den nye Top Partner-aftale understreger det den tillid, vi altid har haft i samarbejdet og til hinanden. Sammen kan vi i fællesskab fortsat skabe stærke resultater – både på banen og i lokalsamfundet, siger fodbolddirektør, Søren Pedersen. Med aftalen, der gælder frem til sommeren 2028, fortsætter Verdo som en central del af Randers FC’s partnerkreds, og begge parter ser frem til at udvikle samarbejdet yderligere i de kommende år. – Det er en stor glæde, at Verdo fortsat vil være en markant del af Randers FC. De har i mange år været med til at skabe værdi for både klubben, vores fans og vores øvrige partnere. Vi sætter stor pris på den langvarige relation og ser frem til at bygge videre på det gode samarbejde, udtaler Salgs- og Marketingchef i Randers FC, Morten Hørby.