Aftermovie: Tak for et godt sæsonkortholder-arrangement

Martin Albrechtsen — 03.09.2025 08:42

Se aftermovie om sæsonkortholder-arrangementet på Cepheus Park Randers

I torsdags afholdte vi sæsonkortholder-arrangement med spisning og oplæg på Cepheus Park Randers.

400 sæsonkortholdere var vidner til en hyggelig aften med interessante oplæg fra bl.a. bestyrelsesformand Svend Lynge Jørgensen og vores nyindkøbte offensivspiller Amin Al-Hamawi.

Du kan se aftermovien længere nede i artiklen.

Der var også oplæg på scenen fra fodbolddirektør Søren Pedersen, cheftræner Rasmus Bertelsen og assistenttræner Fatah Abdirahman samt fra spillerne Jannich Storch, Mert Demirci, Lucas Lissens, Musa Touré, Frederik Lauenborg og Max Albæk. 

Vi fik desuden kåret forårets sæsonkortholder, Rune Nielsen, som var 100% bag holdet ved at have en udnyttelsesgrad på sit sæsonkort på 100% i foråret. Rune blev udtrukket ved lodtrækning blandt 920 sæsonkortholdere i alt, som alle havde en udnyttelsesgrad på 100% i foråret.

Tusinde tak til alle sæsonkortholdere for jeres trofaste støtte til Randers FC.