Tag med bussen til Farum!

09.10.2025 15:00

Søndag d. 19. oktober kl. 14.00 møder vi FC Nordsjælland ude på Right To Dream Park

Jeres støtte på tribunen betyder meget for drengene, og vi håber derfor, at endnu flere af jer vil tage turen til Farum og tilbringe søndag eftermiddag sammen med os på tribunen, så vi i fællesskab kan få tre point med hjem til Kronjylland!

Vi arrangerer bustur til Farum, hvor du for kun 250 kr. kan komme tur/retur inkl. kampbillet.

Forventet tidsplan
Der er afgang fra Cepheus Park Randers, ved Randers Freja’s klubhus. 

08:00 Afgang fra Cepheus Park Randers
11:00 Frokost pause
13:00 Ankomst Farum Park 
14:00 Kampstart
16:15 Afgang fra FCN
21:00 Forventet hjemkomst

Pris
250,- inkl. billet i udebaneafsnittet

Det er tilladt at medbringe sine egne drikkevarer i bussen. 

Du finder billet til udebaneturen på rfc.eventii.dk

OBS - Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med at købe billet. 

Ordensregler
Der skal være plads til alle, og busturene er ikke tiltænkt som festture for unge.
Derfor vil der være et ordensreglement gældende for turen, som vi beder dig læse grundigt, inden du foretager billetkøb. Ordensreglementet findes nederst på denne side. Der vil desuden være en repræsentant fra Randers FC med på turen som busansvarlig.

Har du spørgsmål? Så kontakt vores fankoordinator på [email protected]